logo-white

>”Festival de Música Antigua” i Aranjuez — musik fra svundne tider

Haverne omkring det kongelige palads i Aranjuez oversvømmes af musik i forbindelse med den årlige festival for musik fra ældre tid. Festivalen i Aranjuez har i år fået titlen Músicas Inéditas, på dansk “musik i uredigeret form”, og giver publikum mulighed for at lytte til musik, der ikke har været fortolket i flere århundreder. Musik, som i mange tilfælde ikke er blevet fremført før nu, hvor de musikere, der deltager i 2015-udgaven af festivalen, har valgt at finde den frem fra gemmerne og genoplive den. Festivalen finder sted frem til d.13. juni 2015.

Det kongelige palads i Aranjuez (Madrid) (foto: Tourspain)
Det kongelige palads i Aranjuez (Madrid) (foto: Tourspain)

Det kulturelle landskab i byen Aranjuez i Madrid optræder på UNESCO’s Verdensarvsliste og har lagt jord til denne festival for musik fra ældre tid hvert år siden 1994.

I løbet af en periode på næsten to måneder afholdes der utallige koncerter i byen, og størstedelen finder sted i rammerne omkring det kongelige palads i Aranjuez. Herudover arrangeres der hvert år flere forskellige udflugter til haverne omkring det kongelige palads med guidede ture, der kombineres med koncerter.

Paladset fungerer som kongefamiliens fritidsbolig og sommerresidens. Ordren til dets opførelse kom fra Filip 2., men paladset blev først færdigbygget af Karl 3. i det 18. århundrede. Haverne i Aranjuez strækker sig over et imponerende areal, hvor kunst og natur går op i en højere enhed.

Dette landskab, som ligger ca. 50 km syd for Madrid, er overstrøet med springvand, skulpturer og ældgamle træer, der vidner om det spanske monarkis overdådighed.

Læs også: Madrid, verdens bedste butik

Jordbærtoget

Det kongelige palads i Aranjuez (Madrid) (Foto: Tourspain)
Det kongelige palads i Aranjuez (Madrid) (Foto: Tourspain)

I perioden fra maj til oktober kan rejsen mellem Madrid og den kongelige residensby Aranjuez tilbagelægges om bord på Jordbærtoget, på spansk El Tren de la Fresa, som er et restaureret tog fra begyndelsen af det 20. århundrede. Ruten Madrid-Aranjuez var den anden jernbanerute, der blev etableret i Spanien, og det skete helt tilbage i 1851. På rejsen har passagererne mulighed for at nyde de berømte jordbær fra Aranjuez, der tilbydes af togpersonale klædt i tidstro tøj fra togets oprindelige periode.

Læs mer om “Jordbærtoget” HER og HER og HER

Læs mer om Madrid på byens egne turistsider HER

Læs mer om Aranjuez HER

Travelmarkets guide til Madrid og Spanien finder du HER og HER

 

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen