logo-white

10 naturlige pools til badeture i Spanien

Selvom Spanien har mange kilometer kystlinje, behøver man ikke tage til kysten for at nyde sommeren med dejlige badeture. De mange naturlige pools ligger i områder, hvor vandet har dannet fantastisk smukke landskaber uden menneskelig indblanding og er et perfekt alternativ til havet.

Herunder kan du læse vores anbefalinger af de bedste naturlige pools i Spanien. I alle de dejlige pools kan man tage en forfriskende dukkert i skønne, autentiske naturoplevelser og komme lidt væk fra de turistbyer.

  1. Garganta de los Infiernos, Caceres (Extremadura) Syd for bjergkæden Sierra de Gredos ligger naturreservatet Reserva Natural de la Garganta de los Infiernos, der er et af de smukkeste steder i dalen Valle del Jerte.

    Garganta de los Infiernos. (Foto: Extremadura Turismo)
  2. Charco Azul, El Hierro (De Kanariske Øer) Den naturlige, vulkanske strand ligger i området El Golfo og har en undersøisk grotte med nem adgang, hvor man kan tage en dukkert i det salte vand.

    Charco Azul, El Hierro.(Foto: Saul Santos/PROMOTUR TURISMO CANARIAS, S.A.)
  3. Gulpiyuri, Llanes (Asturien) Denne lille strand ligger mellem kyststrækningerne Ribadesella og Llanes. På trods af at stranden kun er 50 meter lang, skaber havvandet, der løber ind gennem en tunnel, et meget smukt landskab.

    Gulpiyuri, Llanes. (Foto: Manuel S. Calvo /Turismo Asturias)
  4. El Caleton, Tenerife (De Kanariske Øer) Disse naturlige pools, der blev dannet af lavafloder fra vulkanen Trevejos udbrud i 1706, ligger i området Garachico væk fra den hårde strøm i Atlanterhavet.

    El Caleton, Tenerife. (Foto: Turismo de Tenerife)
  5. Aniol d’Aguja, Girona (Katalonien) Denne naturlige pool kaldes også Gorg Fosc og ligger i området Garrotxa. Her ser man ofte vandrere, der tager en forfriskende pause på deres vej. Ruten herhen er en attraktion i sig selv på grund af den flotte natur.

    Aniol d’Aguja, Girona (Katalonien) (Fotokilde: Flickr: plouen figues)
  6. Fonts de l’Algar, Alicante (Valencia-regionen) Fonts de l’Algar ligger 15 kilometer fra Benidorm og er i dag en af de mest eftertragtede sommerdestinationer. I 2002 erklærede den valencianske regionsregering dette område for et “beskyttet vådområde.”

    Fonts de l’Algar ligger 15 kilometer fra Benidorm (Foto: Patronato Provincial de Turismo de la Costa Blanca)
  7. Montanejos, Castellon (Valencia-regionen) I området Alto Mijares ligger denne flotte naturlige pool med krystalklart vand. Her er der noget for alle aldre med en rutschebane i en af de små pools.

    Alto Mijares (Foto: Diputacion de Castellon)
  8. Pozas de A Chavasqueira, Ourense (Galicien). Temperaturen i disse naturlige pools kan nå op på hele 43 °C. Der er græsplæner rundt om poolene, og her kan man solbade, slappe af og nyde de flotte naturomgivelser ved bredden af floden Río Miño.

    Pozas de A Chavasqueira, Ourense (Foto: Turismo de Galicia)
  9. Fontcalda, Tarragona (Katalonien). Den naturlige pool i mineralvandskilden Fontcalda ligger i det katalanske område Gandesa. Den ligger blandt bjergene ved floden Canaletes, og her kan man bade i det lækre vand fyldt med mineraler.
  10. Toll del Vidre, Tarragona (Katalonien). Det er nemt at komme til Toll del Vidre med både bil og cykel, og dette er det perfekte sted til en dejlig badetur midt i naturparken Parque Natural de Els Ports.

    Toll del Vidre (Foto: Consell Comarcal de la Terra Alta)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen