logo-white

3,5 millioner passagerer og ny milepæl for Billund Lufthavn

I dagene mellem jul og nytår rejste passager nummer 3,5 million gennem Billund Lufthavn, og derved passerede lufthavnen endnu engang et skarpt hjørne og satte ny rekord. – Det er kun to år siden, lufthavnen kom over tre millioner passagerer for første gang nogensinde, så det er imponerede, at vi på så kort tid har kunnet vokse med 500.000 passagerer, siger en glad Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Afgangshallen i Billund Lufthavn (©otoerres)

Helt nøjagtigt rejste 3.506.209 passagerer gennem terminalen, hvilket er en stigning på 3,9%, og derved bød lufthavnen velkommen til godt 130.000 nye passagerer i 2018. 

202.405 passagerer rejste gennem lufthavnen i december, der således blev den travleste december i lufthavnens historie.

– Det er første gang, vi har over 200.000 passagerer i december — det er i øvrigt generelt en positiv tendens, vi har set i 2018, hvor trafikken i alle måneder på året nu er blevet løftet til et niveau på mindst 200.000 passagerer. Dette er selvfølgelig en naturlig udvikling af det hurtigt voksende ruteudbud, samt de øgede muligheder for at rejse oversøisk via de mange europæiske trafikknudepunkter også her i vintermånederne, fortsætter Jan Hessellund.

2018 blev således det niende år i træk, at lufthavnen kunne melde om stigning i passagertallet.

– Det stigende antal flyruter og passagerer betyder også, at vi er i fuld gang med at kigge på vores terminal og den fremtidige kapacitet til vækst. I det kommende efterår afslutter vi byggeriet af vores terminaludvidelse mod øst og glæder os meget til at tage de 6.500 nye etagemeter i brug, siger Jan Hessellund.

Samtidig udvider lufthavnen denne vinter kapaciteten i bagageanlægget betragteligt samt fordobler størrelsen på lufthavnens business class lounge ’King Amlet’.

– Det er nødvendigt at udvide vores kapacitet nu, for at vi kan sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde vores flyselskaber og passagerer en god, professionel og hurtig service og derved fastholde, at vi er vestdanskernes foretrukne lufthavn, fastslår Jan Hessellund.  

Væksten i 2018 sker på baggrund af, at flere flyselskaber; Widerøe, Wizz Air, Ryanair og LOT, har åbnet en række nye ruter, og samtidig har flyselskaberne fastholdt en historisk høj belægning på flyene fra Billund. Desværre har en historisk varm sommer samt Primera Airs konkurs trukket lidt i den modsatte retning. 

– Der er også god grund til optimisme for 2019. Norwegian har netop offentliggjort nye ruter fra Billund til Malaga, Mallorca, Algarve samt Azorerne og tager dermed over, hvor Primera Air slap. Samtidig åbner Ryanair og Wizz Air i foråret nye ruter til Prag, Edinburgh, Kiev og Krakow – herudover sætter Lufthansa samt Air Baltic væsentlig flere afgange ind på deres ruter til Frankfurt og Riga, siger en positiv Jan Hessellund.

Cargo Center Billund ekspederede 73.221 tons gods, hvilket er en stigning på 751 tons, svarende til 1,0 %. Igen i år er eksporten steget og nærmer sig nu 50.000 tons årligt, mens det desværre er gået den modsatte vej med importen.

Alt i alt en tilfredsstillende godsmængde i et hårdt presset marked. Lufthavnens Cargo Center spiller en fortsat stor rolle i den vestdanske infrastruktur og sikrer sammen med flyselskaberne let og hurtig adgang til de globale markeder for produkterne fra den vestdanske industri og internethandel. 

Læs også: Aldrig har så mange fløjet fra Aalborg Lufthavn (januar 2019)

Flere nyheder om Billund finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn

(bildekilder: visitnc.com/related.dk)

På stjernejakt i det sørlige USA

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024