logo-white

5 tips til en lokal vinsmagning i Sonoma County

Når man deltager i sin første vinsmagning i Sonoma i Californien, vil man for alt i verden undgå at fremstå som en nybegynder. For at sikre, at dette ikke sker, får du her fem uvurderlige tips til en vinsmagning i Sonoma County.

1. I Sonoma spytter man vinen ud

En vinsmagning kan godt være sjov og spændende, uden man drikker al vinen. Faktisk er det slet ikke meningen, at man skal drikke den vin, man bliver skænket. Der vil altid være dem, der hårdnakket påstår, at det er synd at spytte så god vin ud, men vil man ligne en, der ved, hvad en vinsmagning drejer sig om, så skal vinen ud igen.

2. Det er kun vinen, der skal dufte godt

Undlad store mængder af parfume, når der er vinsmagning på programmet. Den kraftige aroma vil forstyrre smagsoplevelsen, som langt hen ad vejen handler om lugtesansen. Og mener man ikke, at lidt parfume gør fra eller til, så tag i det mindste hensyn til smagningens andre deltagere, hvis næser også opfanger de forskellige dufte.

3. Reserver tid hos de mindre vingårde

Hos Sonomas mindre vingårde er det en god ide at reservere tid, inden man ankommer. Det er dog ikke ensbetydende med, at det bliver en dyr omgang. Ofte drejer det sig blot om, at deres udskænkningstilladelser kræver en forhåndsreservation, og det kan gøres med kort varsel.

4. Kvalitet over kvantitet

Dette punkt er hele essensen af vinsmagning i Sonoma. Ofte får man en bedre helhedsoplevelse, hvis man fokuserer på få, men gode vingårde fremfor at presse en masse forskellige ind. Tommelfingerreglen siger fire vingårde på én dag, hvis man blot skal smage på et par vine, og to vingårde, hvis man vælger de større rundture.

5. Lad bilen stå

Selvom det er nogle små serveringer, man bliver præsenteret for, så løber det op i sidste ende. Efter en hel dag med smagninger, hvor små serveringerne så end måtte være, er det aldrig en god idé at køre i bil på de smalle og snoede veje med god vin i blodet.

Læs også: Sonoma County bliver USAs første 100% bæredygtige vinområde

Læs flere nyheder om Sonoma County HER, samt om Californien HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil