logo-white

Åbner ny base i Billund lufthavn

Billund Lufthavn fortsætter den gode nyhedsstime med nye ruter og nye flyselskaber. Fra sommeren 2022 lander Corendon Airlines med et enkelt 737-800 fly i Billund Lufthavn. Flyet skal have fast base i lufthavnen, som kommer til at flyve til otte sol- og charterdestinationer.

Boeing 737-800 - Corendon Airlines  - Take Off
Corendon Airlines har en flåde på 24 fly af modellerne Boeing 737-800 og Boeing 737 MAX og et rutekort der omfatter 145 destinationer. Selskabet blev startet i 2004 og har datterselskaber i Holland og på Malta. Ejer er Corendon Tourism Group og Antalya Airport er selskabet hovedbase. (Pressefoto: Corendon Airlines)

Fra 24. juni 2022 åbner Corendon Airlines en ny base i Billund Lufthavn med et fly. Herfra kommer de til at flyve til otte destinationer: Chania, Heraklion, Kos og Rhodos i Grækenland, mens man til Spanien vil flyve til Mallorca. I Tyrkiet vil Corendon Airlines flyve Antalya, Bodrum og Gazipasa-Alanya.

Corendon Airlines er både i dialog med charterbureauer, der skal sælge pakkerejser til destinationerne, men på samtlige af ruterne er der også sæder ledige, som vestdanskerne kan købe på Corendon Airlines egen hjemmeside.

– Corendon Airlines giver danskerne endnu flere afgange at vælge imellem på en række populære feriedestinationer, hvis man selv vil planlægge sin rejse. Særligt er ruterne til Rhodos, Kos, Heraklion og Bodrum interessante for os, da vi i dag ikke har rutefly hertil, så det åbner op for det individuelle marked, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn og fortsætter:

– Derudover kommer deres nye ruter til at komplimentere de traditionelle en- og to ugers ferier med andre forskellige ferielængder. Og vi ved fra mange rejsende, at syv dage er for kort, men 14 dage er for lang tid, så det giver charterbureauerne nye muligheder på de ruter, hvor der er mere end én ugentlig afgang.

Glæde i Billund Lufthavn

Det er en speciel følelse at være ansat i Billund Lufthavn. Lufthavnen ser netop lyset for enden af tunnelen af historiens værste krise. Samtidig har lufthavnen fra år til dato kunne præsentere 22 nye ruter, forskellige nye flyselskaber og nu endnu et flyselskab med base i Billund Lufthavn.

Glæden er stor, og striben af nyhederne bliver taget som et skulderklap til lufthavnen, men i den grad også som en anerkendelse af det stærke marked, som Billund Lufthavn ligger i centrum af.

– Det har jo uden tvivl været en turbulent tid, som vi heldigvis er på vej ud af. Men undervejs har Billund Lufthavn fået kontinuerlig anerkendelse af branchen, der ser lufthavnen som en sikker havn. Og det skyldes jo, at vi ligger i hjertet af det vestdanske optageområde, hvor der er mange danske turister, der vil udenlands, her er et stort, globaliseret erhvervsliv, og her er attraktivt for udenlandske turister at komme til, fastslår Jan Hessellund og fortæller, hvilken målgruppe Corendon Airlines hovedsageligt kommer efter:

– Corendon Airlines ser også Danmark som et købestærkt marked. Danmark og danskerne har klaret sig godt økonomisk igennem krisen, og når analyserne herfra samtidig viser, at vestdanskerne har et opsparet rejsebehov, så er det bl.a. de danske turister, de satser på.

Corendon Airline udvider til det danske marked

Samme forretningsmodel, som Corendon Airlines har brugt for at komme ind på det tyske, hollandske, britiske, belgiske, østrigske og polske marked, bruger de nu også for at komme ind i Danmark, og de styrker deres position med et basefly i Billund Lufthavn.

– Vi har fastholdt og haft succes, der hvor vi har opereret. Det forventer vi også i Billund Lufthavn. Når vi er godt på plads med de otte nye ruter fra Billund, forventer vi at åbne flere turistdestinationer, afslutter Yıldıray Karaer, CEO i Corendon Airlines.

Faktaboks:

Ruterne er til salg på Corendon Airlines egen hjemmeside til:

  • Billund – Antalya med afgange mandag, onsdag, lørdag
  • Billund – Bodrum med afgang fredag
  • Billund – Gazipasa med afgange torsdag, søndag
  • Billund – Heraklion med afgang mandag
  • Billund – Chania med afgang tirsdag og fredag
  • Billund – Rhodos med afgange onsdag, lørdag
  • Billund – Kos med afgang tirsdag
  • Billund – Palma de Mallorca med afgange torsdag, søndag

Flere relaterede nyheder og artikler kan du læse HER, HER, HER, HER og HER

Læs mer om Corendon Airlines på selskabet hjemmeside HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel

Mormor och barnbarn på tåget (Bildkälla: SJ.se)

SJ släpper sommarens biljetter

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn