logo-white

Best Western Hotel Fredericia får et Plus

Fulde huse og vækst i Trekantsområdet har skabt grundlag for at opgradere og udvide Hotel Fredericia. De får tilføjet et Plus i navnet og indvier samtidig en ny fløj. Det nye navn dækker over en øget komfort over hele linjen.

Hotel Fredericia får et Plus i navnet og hedder fremover Best Western Plus Hotel Fredericia. Fælles for alle Best Western Plus-hoteller er, at de er 4-stjernede og tilbyder et opgraderet ophold i forhold til både ydelser, faciliteter og indretning.

– Vi kan nu tilbyde en højere standard i alle detaljer. Som gæst kan du forvente mere forkælelse og en bedre oplevelse i alt lige fra værelsernes standard, faciliteter og den personlige service. Du kommer til at mærke et stort plus på alle områder”, siger direktør Einar Kring.

Samtidig indvier hotellet i starten af februar en ny fløj med 41 nye værelser, et loungeområde og to topmoderne møde- og konferencelokaler. De får businessværelser med små mødegrupper, 33 nye dobbeltværelser, fire store businesssuiter på 47 m2 og 35 m2 og fire juniorsuiter på 30 m2 med egen altan.

– Vi er glade for at kunne tilbyde et Best Western Plus hotel i Fredericia, som med sin centrale placering i Trekantsområdet, er en populær destination for både fritids- og forretningsrejsende”, siger Søren Nystrøm, Country Manager i Danmark for Best Western Hotels & Resorts.

Han tilføjer:

– Hotel Fredericia har i flere år investeret mange penge og ressourcer i at skabe et hotel- og konferenceprodukt af højeste kvalitet. Med de nye faciliteter og ikke mindst det velkendte personlige værtskab er hotellet en god repræsentant for vores Plus-kategori”

Stort plus for oplevelsen

Hotel Fredericia har mange attraktive oplevelser i nærheden med legepark, golfpark, idrætshaller, grønne områder, messehaller, musicalteater, badeland, svømmehal og bowlinghal tæt på. Det er med til at skabe fulde huse.

– Vi var havnet i en situation, hvor vi ofte måtte sige nej til gæster. Nu har vi langt mere kapacitet og kan imødekomme mange flere behov”, siger Einar Kring. Det er ikke kun de fysiske rammer, der er forbedret. Personalet er også videreuddannet i at yde en højere service med fokus på det personlige værtskab og den gode oplevelse — hvad enten man er businesskunde, sportsudøver, børnefamilie eller par, der er kommet for at blive forkælet og nyde de mange gode tilbud i området.

– Vi er klar til en ny æra og glæder os til at tage imod endnu flere forventningsfulde gæster. Med det nye Plus i navnet signalerer vi nu udadtil den høje kvalitet, vi står for. Vi er også blevet flere medarbejdere til at sørge for den høje standard og er blevet en større arbejdsplads. Det er et stort plus for alle”, siger Einar Kring.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen