logo-white

Betal din rejse med MobilePay hos Happydays

Happydays tilbyder som en af de første rejsearrangører deres kunder at kunne betale med MobilePay, når de skal betale for deres kommende ferie.

– Vi finder det helt naturligt at give vores kunder denne mulighed, siger salgschef Britt Reese fra Happydays, der oplever et stærkt stigende onlinesalg, både til dem, der er over 50 år, men også til f.eks. børnefamilier som vil opleve Europa i egen bil.

– Vi kender vores kernekunder og ved, at en stor del af dem er med helt fremme, når det gælder brug af mobiler og tablets, yngre såvel som ældre.

Alene i januar 2015 havde Happydays en fremgang af trafik fra mobile enheder på 40 % i forhold til året før. Disse tal er direkte anledning til, at Happydays arbejder hårdt på at være førende indenfor kør selv-branchen – både hvad angår kvalitet og brugerflade.

Happydays ser et stort potentiale i betaling med MobilePay:

– Vi oplever f.eks. ofte vennepar, som rejser sammen, og som allerede er helt fortrolige med MobilePay, når de skal splitte regningen. De bestiller flere værelser ad gangen, har allerede mobilen fremme — og den ekstra mulighed, vi nu tilbyder, for at kunne betale med MobilePay direkte på hjemmesiden er bare en logisk forlængelse af deres adfærd og den efterspørgsel, vi oplever, siger Britt Reese.

I første omgang er det kunder med Mastercard og VISA, der kan benytte den nye funktion fra og med i dag, men andre korttyper, herunder Dankortet, skal kobles på løsningen, så snart DIBS og Danske Bank, som udbyder MobilePay Online, gør det teknisk muligt.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy