logo-white

Billund Lufthavn: Travl sommersæson i vente efter et forventet marts-resultat

Sidste weekend i marts og overgangen fra vinter- til sommertid markerer, at flyselskabernes og rejsebureauernes sommerfartplaner træder i kraft — dette betyder altid flere fly og mere travlhed i de europæiske lufthavne.

Billund lufthavn (foto: Billund Airport)

– I Billund Lufthavn glæder vi os i år ekstra meget til, at sommersæsonen starter, da det betyder, at de rekord mange nye ruter nu kommer i gang. Fra den 31. marts vil syv nye ruter og flere afgange på eksisterende ruter nemlig betyde, at 35 flere fly om ugen knytter Vestdanmark endnu tættere til resten af verden, siger lufthavndirektør Jan Hessellund.

I marts benyttede 248.489 passagerer Billund Lufthavn, hvilket er et fald på 3,4%. Dette resultat er helt som forventet, forklarer Jan Hessellund:

– Helt som forventet faldt antallet af passagerer i lufthavnen i marts, hvilket udelukkende er fordi påsken i år falder midt i april, mens den faldt i marts sidste år — det er altid rigtig populært at rejse på påskeferie, så derfor betyder det meget, hvornår påsken falder”.

Antallet af passagerer der er fløjet direkte til en feriedestination er faldet med 16%, svarende til 11.000 passagerer.

– Egypten fortsætter sin markante fremgang, som følger tendensen fra resten af vinteren, mens de fleste andre rejsemål, som forventet, er gået tilbage, siger Jan Hessellund.

Til gengæld fortsætter netværksselskaberne deres fremgang i marts med over 4% flere passagerer.

– Igen i marts benyttede næsten halvdelen af lufthavnens passagerer en af de 10 ruter, der forbinder Billund med et verdensomspændende hub, men dette er naturligvis fordi, der er fuld fart på erhvervsrejserne i marts, siger Jan Hessellund og fortsætter:

– Også hub forbindelserne styrkes med sommerfartplanens start, da Lufthansa indsætter en femte daglig forbindelse på ruten til Frankfurt, mens airBaltic på de fleste dage indsætter en anden daglig afgang til deres hub i Riga — dette vil betyde kortere ventetid og flere gode forbindelser fra de to hubs”.

71.000 passagerer benyttede i marts en af de mange regionale ruter, der f.eks. forbinder Billund direkte til nordiske, britiske og centraleuropæiske storbyer — dette antal er på samme niveau som sidste år. 

I marts håndterede Billund Lufthavn 6.635 tons luftfragt, hvilket er 673 tons mere end marts sidste år. Mængden af importgods er steget med 9,6%, mens eksporten er steget med 12,1%.

– På luftfragten påvirker den sene påske resultatet positivt, da der har vært gang i produktionen og nethandlen i Vestdanmark i hele måneden, hvilket kommer flyselskaberne og kurererne til gode, slutter Jan Hessellund.

Læs flere nyheder om Billund HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen