logo-white

Bjørn Kjos: – Dette er blot begyndelsen, Danmark”

Nye ruter, flere turister, mere vækst og flere jobs. Det er fremtiden for danske rejsende og dansk turisme, hvis det står til Norwegians koncernchef Bjørn Kjos. Siden 2013 har flyselskabet fløjet hele 700.000 passagerer mellem USA og Danmark, og mange flere kan komme i fremtiden.

Bjørn Kjos (Norwegian.com)
Bjørn Kjos (Norwegian.com)

I denne uge kunne man læse, at turisterne strømmer til Danmark takket være lanceringen af mange nye lavprisruter. Ifølge Jyllands-Posten steg antallet af udenlandske turister med 27 procent i første kvartal 2016 og særligt amerikanere valfarter til Danmark. Avisen skriver nemlig, at 20 procent flere amerikanere har overnattet i Danmark i årets tre første måneder.

Læs også: Lavprisfly trekker flere turister til Danmark

Og i fremtiden bliver dette tal meget større, hvis det står til Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos. Selskabet har allerede lanceret hele otte ruter mellem USA og Danmark på bare få år, og modtagelsen har været særdeles positiv. Allerede nu har godt 700.000 passagerer fløjet på ruterne, og mange flere kan være på vej i takt med, at Norwegian fortsætter sin internationale ekspansion.

– Mange amerikanere vil besøge de største europæiske metropoler som London, Paris og Rom, men det er helt tydeligt, at USA-ruterne til København er godt fyldte med turister, der vil opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder. På mange ruter fra USA til Skandinavien ligger vi i øjeblikket på godt 30 procent amerikanske rejsende, mens vi på enkelte vestkyst-ruter er helt oppe på omkring 50 procent amerikanere”, siger Bjørn Kjos.

Tusindvis af jobs per million passagerer

Ifølge en undersøgelse fra brancheforeningen Airports Council International genererer Norwegians fem millioner passagerer i en lufthavn af CPH’s størrelse omkring 5.000 arbejdspladser i lufthavnen og 10.000 i turistindustrien. Og det tal kan blive meget større i fremtiden.

– Vi ser, at passagerer i både USA og Danmark sætter pris på vores produkt med lave priser og splinternye Dreamliner-fly. Inden for bare fire år vil vi have mere end firedoblet vores nuværende langdistanceflåde til 42 B 787 Dreamlinere, og det betyder, at vi kommer til at åbne mange nye ruter til kontinenter og destinationer, som i dag er uservicerede fra København. Norwegian ser et stort potentiale i at bringe flere amerikanere og andre turister til Danmark, hvilket betyder både vækst og jobskabelse i landet. Det her er blot begyndelsen”, slutter Kjos.

Les også: Flere turister rejser til København

Fakta om Norwegians langdistanceruter

Norwegian har i dag ni langdistanceruter mellem København og USA og Asien:

  • København (CPH) — New York (JFK): fire ugentlige afgange
  • København (CPH) — Los Angeles (LAX): tre ugentlige afgange
  • København (CPH) — Fort Lauderdale (FLL): to ugentlige afgange
  • København (CPH) — Las Vegas (LAS): en ugentlig afgang
  • København (CPH) — Orlando (MCO): en ugentlig afgang
  • København (CPH) — Skt. Croix (STX): en ugentlig afgang
  • København (CPH) — Puerto Rico (SJU): en ugentlig afgang
  • København (CPH) — Boston: en ugentlig afgang
  • København (CPH) — Bangkok (BKK): en ugentlig afgang
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen