logo-white

British Airways åbner ny rute mellem Billund og London Heathrow

Til maj næste år (2016) åbner det britiske flyselskab en ny rute mellem Jylland og London Heathrow, når et af de ny-renoverede Airbus A320-fly lander i Billund d. 3. maj. Den nye rute er led i British Airways’ udviklingsstrategi, der blandt andet byder på flere udvidelser i Norden.

Fremover vil jyske rejsende også kunne gå ombord på et af de lækre British Airways fly, der på alle ruter serverer mad og drikke uden ekstra beregning. Dette sker når det britiske flyselskab fra maj 2016 lancerer elleve ugentlige afgange fra Billund til London.

Peter Rasmussen - British Airways
Peter Rasmussen (©otoerres)

Ifølge Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways, har det længe været et ønske at udvide rutenettet til også at inkludere en rute fra Jylland til London Heathrow, hvor de rejsende kan drage fordel af det store transfer netværk, der blandt andet kan tage dem videre til San Fransisco, Cape Town, Buenos Aires, Madrid eller Nice.

– Vi er glade for, at vi fremover også kan tilbyde vestdanskere en direkte rute til London Heathrow, som både er en eftertragtet forretnings- og shopping-destination, men også et vigtigt knudepunkt for rejsende, der skal videre ud i verden. Ruten er et godt supplement til British Airways’ vedvarende ønske om at udvide netværket,” siger Peter Rasmussen og fortsætter:

– British Airways’ franchisepartner SUN-AIR har gennem knap 20 år fløjet fra Billund i samarbejde med British Airways, og har derfor opbygget en loyalitet blandt de vestjyske rejsende, som er uvurderlig, når vi nu udvider med flere ugentlige afgange til London Heathrow”.

Den nye rute mellem Billund og London sætter streg under en større udviklingsstrategi, hvor British Airways netop har lanceret tre ugentlige flyvninger mellem Reykjavik og London og samtidig udvider med flere afgange fra både Göteborg og Stockholm. British Airways’ rutenet i Norden omfatter desuden Stavanger, Oslo og Bergen, Helsinki og København.

Billund Lufthavn er begejstrede for British Airways udvidelse Hos Billund Lufthavn er de glade for deres nye samarbejdspartner, der på fornem vis kommer til at supplere rutenetværket mellem Billund og London.

– Vi har i mange år arbejdet hårdt på at få flere afgange til London, da det er en meget eftertragtet rute blandt vestdanskerne. Vi er samtidig stolte over, at British Airways har kigget i vores retning og valgt at investere de dyrebare landingstilladelser i Heathrow lufthavn på netop denne rute,” udtaler Kjeld Zacho Jørgensen, administrerende direktør i Billund lufthavn.

Billund Lufthavn har i foråret udarbejdet en undersøgelse, der viser at ruten mellem Vestdanmark og London er den ringest servicerede set i forhold til eksempelvis Göteborg og Bergen, og derfor er lufthavnen glade for, at British Airways nu udvider rutenetværket.

Ruteplanen mellem  Billund og London Heathrow (ændringer kan forekomme):

Rute Flight Ugedage Tid (Lokal) Første afgang Totalt antal ugentlige afgange
BLL-LHR

 

LHR-BLL

 

 

BA805
BA807
BA804
BA806
1234567
12_45__
1234567
12_45__
11:25 — 12:10
18:40 — 19:25
07:45 — 10:25
15:15 — 17:55
03. maj  2016 11 per uge

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen