logo-white

British Airways ansætter to nye Key Account Managers

British Airways har netop ansat to erfarne Key Account Managers på det lokale kontor i Danmark; Klaus Bigum og Christian Bjerre.

Klaus Bigum ansættes som Key Account Manager i Trade Sales Nordics hos British Airways, Iberia og American Airlines per 1. september 2016. Han har 21 års erfaring fra rejsebureauer og andre flyselskaber. Han startede sin karriere på billetkontoret ved Maersk Tours i Viby i 1995 og har siden da arbejdet i forskellige salgs- og marketingfunktioner hos CWT, Travelpool Europe og South African Airways. De seneste ni år har Klaus Bigum været ansat hos Air Canada som Senior Sales Executive.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at starte som Key Account Manager hos British Airways, Iberia og American Airlines. For mig er det tre fantastisk stærke brands! Jeg glæder mig til at lære mine nye kollegaer at kende, få en masse nye spændende udfordringer og komme ud i markedet og møde alle kunderne, siger Klaus Bigum.

Læs også: Om British Airways

Christian Bjerre ansættes som Key Account Manager i Corporate Sales Nordics hos British Airways, Iberia og American Airlines per 1. september 2016, hvor han hovedsageligt skal fokusere på salg i Danmark. Han startede som elev i august 2006 hos VIA Travel i Herning, hvor han blev udlært og senere ansat som rejsekonsulent.

Efterfølgende blev han ansat hos CWT, hvor han senest har været ansvarlig for en portefølje af flyselskaber og biludlejningsfirmaer hos den nordiske afdeling, der dækker Danmark, Finland og Sverige.

– For mig har British Airways altid stået som et af verdens ledende flyselskaber. Mottoet To fly, to serve vækker minder om en svunden tid, men er samtidig ganske nutidig i en industri, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at lavpris vinder på bekostning af kvalitet og det, som de rejsende egentligt efterspørger, siger Christian Bjerre og fortsætter:

– Det produkt, som British Airways leverer i forhold til netværk, kabiner og Terminal 5 i London Heathrow, er enestående og et rigtig spændende produkt, som jeg glæder mig til at arbejde med. Jeg er sikker på, at British Airways, Iberia og American Airlines har det rigtige produktudbud til det danske og nordiske erhvervsliv med det store udvalg af ruter fra flere danske og nordiske lufthavne.

Læs flere nyheder om British Airways HER 

Læs flere B2B-nyheder HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn

(bildekilder: visitnc.com/related.dk)

På stjernejakt i det sørlige USA

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024