logo-white

Byd foråret velkommen på græsk luksus-manér

Foråret står for døren, og landet rundt fejrer grækerne forårets komme den 1. maj. Højdepunktet er dagens picnics, hvor børnene plukker farverige vilde blomster og væver dem ind i kranse og guirlander som pryder byens døre.

I regionen Messinia, cirka 220 kilometer sydvest for Athen, fejres denne vigtige helligdag i stor stil, og områdets luksusdestination, Costa Navarino, gør det særligt lækkert at besøge landet og opleve festlighederne. Her kan gæster opleve de gamle festtraditioner alt imens de bor på et af destinationens luksusresorts og forkæles med ypperlig forplejning, gourmetmad og et stort udvalg af aktiviteter, fra tennis, golf og dykning for de aktive til spa og en tur i wellnessområdet for dem, som går all in på afslapning.

Forårskuller og glæde i solens varme stråler fylder dagene omkring den 1.maj. Som gæst er det en ganske særlig oplevelse, at besøge et sted, hvor de lokale sætter det travle hverdagsliv på pause, blot for at fejre noget så fantastisk som foråret. Beboerne i Messinia er stærkt knyttet til deres ældgamle kulturelle traditioner og elsker at organisere farverige fester året rundt. Det mærkes særligt hos Costa Navarino, hvor gæsterne får serveret en god cocktail af lokal kultur og raffineret velvære alt imens de introdceres til regonens skikke.

Costa Navarino — En overset perle på fastlandet

De fleste rejsende fra Skandinavien fokuserer på de græske øer og har derfor overset de fantastiske muligheder, som findes på fastlandet. Særligt Kalamata og Messinia i det sydvestlige Peloponnes tiltrækker med smuk natur, lækker mad og luksuriøse omgivelser. I dette område finder man blandt andet Costa Navarino; Grækenlands ultimative luksusdestination. Stedet giver begrebet 5-stjernet en hel ny betydning med de to resorts The Romanos og The Westin samt golfbaner man ellers kun kan drømme om.

Det tog 15 år at skabe Costa Navarino, og der udvikles stadig på området. Målet med byggeriet var fra starten tofoldigt: området skulle det være den bedste turistdestination i hele landet og så skulle det færdige resultat være bæredygtigt. De nuværende resorts i Costa Navarino udgør ikke mere end 7 % af områdets areal, og kommer aldrig til at fylde mere end 20%. Det er med til at skabe de bedste forhold for flora og fauna.

Golfbaner i verdensklasse: The Dunes Course og The Bay Course

Costa Navarino har to golfbaner, hvor gæster frit kan slippe deres indre Thomas Bjørn løs. The Dunes er en mesterskabsbane omgivet af et betagende landskab og er af imponerende høj standard. De kuperede greens og brede fairways sørger for udfordringer til alle uanset handicap. En runde på The Bay Course byder til gengæld på en usammenlignelig havudsigt og spil langs den historiske bugt, Navarino. Det kontrastfyldte landskab er i særdeleshed med til at gøre en golfferie til Costa Navarino til en ferie for livet.

Costa Navarino excellerer på aktiviteter og sport

Foruden de sublime golfbaner, findes også et væld af andre aktiviteter i Costa Navarino. Udendørs aktiviteter tæller blandt andet MTB og vandreture. Alt sammen foregår i Messinias uberørte landskab, hvor de lokale stadig håndhæver deres forfædres traditioner. Også vandhunde vil føle sig hjemme ved det luksuriøse Costa Navarino, da de perfekte omgivelser kombineret med det milde klima er oplagt til alle slags våde aktiviteter fra vandski til dykning.

Tennis, squash, basketball, volleyball

Listen over aktiviteter, der involverer den ene eller den anden form for bold, er lang. I Costa Navarino kan både øvede og begyndere teste deres færdigheder eller lære spillet fra bunden på områdets træningshold.

Spa og shopping til livsnyderen

Costa Navarinos 4.000m² store Anazoe Spa tilbyder et unikt fristed, hvor behandlingerne med regionens naturlige ingredienser og økologiske urter er baseret på en kombination af oldgræske metoder og moderne sundhedsvidenskab. Spaen tilbyder isgrotter, dampsaunaer og terapibehandlinger for blot at nævne nogle få eksempler.

På Costa Navarinos to resorts findes desuden to wellness- og fitnesscentre med pool, som også lokker med yogahold, vandfitness og pilates. Efter en afslappende dag i spaen er det oplagt at slå et smut forbi de mange spændende butikker, som findes i Costa Navarino.

Spis som en konge

I Costa Navarino findes adskillige barer og restauranter. Alle serverer de drinks og gourmetmad til den kræsne gane, og både græske såvel som internationale retter er at finde på de forskellige menukort. Kalamata-regionen er særlig kendt for lækker olivenolie, og det er også tydeligt at spore, når gæster på Costa Navarino dykker ned i den forunderlige gastronomiske verden på de to resorts. Både vin, olie og andre delikatesser fra Kalamata kan købes i Costa Navarino.

Læs mere om Costa Navarinos restauranter HER

Let adgang til Costa Navarino fra Skandinavien

Med to nye ugentlige ruter direkte fra Billund og København til Kalamata gør Aegean Airlines det lettere for de skandinaviske rejsende at besøge destinationen. Ruten åbner den 16. maj.

Læs også: To nye ruter bringer Costa Navarino tættere på danskerne

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Illustrasjonfoto OFV/Bo A. Bergan)

Norge vs. Europa: Laveste snitthastighet mellom storbyene

(Foto: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Groups Responsible Business Report 2023

A frozen river at sunrise  in a wintry landscape  near Levi in Finnish Lapland  (Photo: Discover Airlines)

Discover Airlines winter flight schedule 2024/25: More flights to more destinations from Frankfurt and Munich

Sir Tim Clark - Emirates - Lifetime Achievemen - Aviation Business Awards- t Award -

Dubai, UAE og DXB er tilbake til normalen etter noen surrealistiske døgn

(Illustrasjon: Metropolis)

Lover sommerens fineste hotellnyhet