logo-white

Campingbranchens flotteste priser uddeles i Herning

Danish Camping Award er campingbranchens nye prisfest og afholdes 23. februar i forbindelse med Ferie for Alle 2017. Ved festen uddeles seks priser, blandt andet Årets Campingvogn, Årets Danske Campingplads og Campingprisen 2017.

Fra Volkswagen og Autostadt Wolfsburgs stand under et tidligere Ferie for Alle i Herning (©otoerres)

Et show med hyldest, camping-kvalitet og taknemlighed i centrum bliver startskuddet på Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle 2017. Danish Camping Award 2017 samler hele branchen til et nyt prisshow, som stiller skarpt på dansk campings store kvalitet.

– Ved lignende, udenlandske awardshows har Danmark ofte fået rigtig flotte placeringer, og vi synes, det var på tide, vi fik vores egen prisfest. Og hvilken bedre anledning end ved Ferie for Alle 2017, hvor camping netop er officiel partner, fortæller Anne-Vibeke Isaksen, mediechef hos Dansk Camping Union (DCU) og tovholder på Danish Camping Award.

Ved awardshowet, som er blevet til i nært og godt samarbejde mellem DCU og BT, uddeles seks priser: Årets Campingvogn, Årets Autocamper, Årets Campingtrækker, Årets Danske Campingplads og Årets Udenlandske Campingplads. Desuden uddeles Campingprisen 2017, som tilfalder en person eller et firma, som har ydet en helt særlig indsats for campingferie i Danmark.

Samtlige prismodtagere, finalister samt nominerede kan nærstuderes af besøgende på Ferie for Alle, der åbner 24. februar. Ved Danish Camping Award er der dog udelukkende adgang for udstillere, campingbranchen og presse.

– Vi glæder os naturligvis rigtig meget til at hylde branchen og til at grundlægge en prisfest, som gerne skal blive en årligt tilbagevende tradition, siger Anne-Vibeke Isaksen.

En fagjury udvælger vinderne

– Det har været utrolig vigtigt for os, at det hele går retmæssigt til. Derfor har udvælgelsen af både nominerede, finalister samt vindere været en længere proces, tilføjer hun.

Således er de nominerede til Årets Campingvogn, Årets Autocamper og Årets Campingtrækker først indstillet af importører og producenter, og siden er vinderen i hver kategori udvalgt af en fagjury.

De nominerede til Årets Danske Campingplads og Årets Udenlandske Campingplads er indstillet af læserne af henholdsvis BT samt DCU og DK-Camps nyhedsbreve. Herefter har en fagjury igen udvalgt vinderen.

Modtageren af Campingprisen 2017 er udvalgt af værterne ved Danish Camping Award 2017, DCU, BT, Campingbranchen, Campingrådet, DK-Camp, Gjensidige Forsikring, Isabella Fonden samt Ferie for Alle.

Med camping som officiel partner på Ferie for Alle 2017 vil hver af de fem områder, messen er delt op i, Udland, Danmark, Udeliv, Golf og Camping, alle dufte en smule af campingliv.

I de otte haller, som campingområdet fylder, kan besøgende opleve samtlige mærker af campingvogne, autocampere og teltvogne på det danske marked samt et kæmpe udvalg af udstyr, fortelte og pladser i både ind- og udland.

Fakta:

Ferie for Alle afholdes i MCH Messecenter Herning fra 24.-26. februar 2017 og fylder i alt 13 messehaller. Messen er Skandinaviens største og besøges årligt af flere end 60.000 mennesker.

Læs mere på ferieforalle.dk, hvor der også kan læses mere om mulighederne for vintercamping.

Læs flere nyheder om Ferie for Alle HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen