logo-white

CPH runder milepæl: 30 millioner rejsende i år

Efter et årti med fremgang og voksende rejselyst har Københavns Lufthavn rundet en milepæl. Få dage før året slutter rejser passager nummer 30 million igennem terminalerne. Siden begyndelsen i 1925 har flere end 800 millioner rejsende været igennem lufthavnen på Amager. 

Infograf: Passagerudvikling på CPH 1925-2018 (kilde:cph.dk)

Anden Verdenskrig, oliekrise, SARS-epidemi, Irak-krigene, 9/11 terrorangrebet i New York, den globale finanskrise. Uanset hvor usikker verden har været gennem årtierne, så har en ting været sikker:

Lysten til at flyve ud i verden som turist og forretningsrejsende er vokset støt og sikkert.Passager nummer 30 million i år rejste igennem terminalerne i Københavns Lufthavn torsdag den 27. december 2018.

– Det er en milepæl for lufthavnen og for de mange flyselskaber, at vi nu runder det skarpe hjørne med 30 millioner rejsende på et år. Siden Finanskrisen i 2008-2009 trak tempoet ud af rejselysten det år har der været konstant fremgang, fortæller Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

Begyndte med et træhus og et par hundrede får

Det hele begyndte for 93 år siden med et træhus og en græsplæne på Amager i 1925. Den gang var det et par hundrede græssende får, der passede banerne. Da man i 1939 indviede den nye store Vilhelm Lauritzen terminal var det årlige passagertal vokset til imponerende 70.000, svarende til knap et par hundrede om dagen. Anden verdenskrig satte dog en effektiv stopper for flyrejserne.

Men efter krigen stod Danmark i 1945 med en for sin tid topmoderne lufthavn, som havde undgået krigens bomber. Allerede året efter blev der talt 233.000 rejsende – og siden fortsatte væksten støt.

Det var nemt at komme tæt på de fantastiske flyvemaskiner i 1960’erne / (FOTO CPH)

Så Vilhelm Lauritzen arkitekterne blev hyret til at designe fremtidens lufthavn. Den stod klar i 1960, hvor den ikoniske Terminal 2 blev indviet. Det år blev der talt 1,8 millioner rejsende, svarede til 5.100 om dagen.

– Dengang var flyrejser stadig forbeholdt de få og velhavende, men det ændrede sig markant med charterrejserne i 1960’erne. I løbet af et årti blev den årlige flyrejse til sydens sol nærmest en hævdvunden ret i Danmark og passagertallet voksede markant år efter år, fortæller Peter Krogsgaard.

Charter og lavpris satte fart i fremgangen

Trods et par mindre tilbageslag under Oliekrisen i begyndelsen af 1970’erne og et par sløje år i “fattigfirserne” gik det kun én vej – fremad. Så da den store Terminal 3 blev indviet i 1998 var passagertallet nået helt op på 16,8 millioner, og terminalerne håndterede 46.000 passagerer hver eneste dag.

Den vækst tog yderligere fart, da de nye lavprisselskaber fik luft under vingerne de kommende år.

– I dag blot tyve år senere – trods både Irakkrigene, 9-11-terrorangrebet i New York og den globale finanskrise – er antallet af rejsende næsten fordoblet, så vi i dag kan tælle passager nummer 30 million i år, fortæller Peter Krogsgaard, og fortsætter:

– Det betyder, at der i år har været 83.000 rejsende igennem lufthavnen hver dag. På den travleste rejsedag i sommerferien var der 110.000. De kunne i år vælge mellem 174 direkte ruter, heraf 39 til fjerne destinationer uden for Europa.

– Som et lille land i udkanten af Europa, der lever af handel og viden, er tilgængelighed til verden helt afgørende – og her spiller flyselskaberne og lufthavnen en vigtig rolle, siger Peter Krogsgaard.

800 millioner er rejst igennem CPH

Dagens 30 millioner milepæl bliver markeret for alle de ansatte på arbejde i lufthavnen – fra sikkerhedskontrollen og bagagen til butikkerne og flyselskaberne. Alle får et stykke kage og en stor tak for indsatsen i år. Samtidig bliver dagen markeret på lufthavnens Facebook-side.

Siden begyndelsen i 1925 har flere end 800 millioner rejsende været igennem lufthavnen på Amager. Kikker man fremad tyder alt på, at flytrafikken også vil vokse videre de kommende årtier – en vækst, der skal være bæredygtig.

– Fortsat fremgang i flytrafikken er også en udfordring for klimaet. Det skal vi handle på. Som lufthavn skal vi ikke blot løfte vores del af klimaudfordringen, men også arbejde tæt sammen med resten af branchen om at udvikle bæredygtige løsninger for fremtidens luftfart, siger Peter Krogsgaard.

Læs flere nyheder om CPH, Københavns lufthavne HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen