logo-white

Dambåd skal fremme turismen og erhvervslivet i Haderslev

Lokale erhvervsfolk i Haderslev er gået sammen om et projekt, som skal sørge for, at der efter godt 10 års pause igen vil sejle en dambåd på Haderslev Dam. En af initiativtagerne til idéen, advokat Ole Olesen, beretter om flot opbakning.

— Vi er glade for, at SE Vækstpulje har set vores vej med 200.000 kroner og også kan se det fornuftige i, at dambåden vil være en god investering for at fremme videreudvikling og vækst i området. Velvilligheden fra mange sider er stor, og det giver masser af motivation til at arbejde videre med idéen, siger Ole Olesen.

Trækplaster for området

Båden skal løfte oplevelsesøkonomien i det sønderjyske, og hos VisitHaderslev tror man på, at dambåden bliver et tilløbsstykke for både borgere og turister.

— Dambåden vil være en god attraktion for området omkring Haderslev. Der er mange stier rundt om dammen, som folk har traditioner for at gå på i forbindelse med især helligdage, og hvis det lykkes at få finansieringen på plads, får de en god mulighed for at blive sejlet derud, siger bureauleder Kerstin Petersen, og tilføjer om de naturskønne omgivelser:

— Naturområdet omkring Bergs Plads, hvor der er borde, bænke og mulighed for at grille, vil blive udnyttet i endnu højere grad. Derudover vil båden sejle ud til Haderslev Dyrehave, hvor der er mange spændende dyr at opleve.

Det handler desuden om at sende et billede af en by i vækst, hvor man gør noget for at fastholde og tiltrække erhvervsliv.

— Dambåden kommer til at sejle helt ind i Haderslev, hvilket vil give handelslivet et løft og dermed sende et signal om, at der sker spændende ting i og omkring byen. Der er nogle ting, vi ikke kan konkurrere på, så derfor handler det om at finde og fremhæve andre muligheder, vi kan tilbyde og det gør vi med båden og den unikke natur, siger Ole Olesen.

Intensiv pengejagt

Den samlede investering beløber sig til over fire millioner kroner, og initiativgruppen er omkring halvvejs med indsamlingen. Jagten på det resterende beløb vil blive skruet op i den kommende tid, og der er stor tro på, at man når i mål.

— I de kommende måneder vil vi speede processen op, så vi kan gøre en status. Vi mærker en stor interesse for projektet, og vi er ved at undersøge en række muligheder, der er interessante. Vi er bestemt optimistiske i forhold til at skaffe pengene, siger Ole Olesen.

Dambåden skal bygges på et skibsværft i Gilleleje og får en kapacitet på 58 passagerer. Hvis alt går efter planen, vil den søsættes på Sønderjyllands største dam i foråret 2017.

Initiativgruppen søgte i 2015 SE Vækstpulje, der uddeler midler tre gange årligt, fra en pulje på 15 millioner kroner. Næste ansøgningsfrist er 1. november.

SE Vækstpulje støtter mange forskellige formål inden for erhvervs-, uddannelses-, forenings- og kulturliv — i 2015 blev der uddelt over 14 millioner kroner til 154 ansøgere. SE ønsker med uddelingen at bidrage til videreudvikling og vækst i det samfund, vi er en del af.

Læs mere om SE Vækstpulje HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart

(Illustrasjonfoto OFV/Bo A. Bergan)

Norge vs. Europa: Laveste snitthastighet mellom storbyene

(Foto: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Groups Responsible Business Report 2023

A frozen river at sunrise  in a wintry landscape  near Levi in Finnish Lapland  (Photo: Discover Airlines)

Discover Airlines winter flight schedule 2024/25: More flights to more destinations from Frankfurt and Munich

Sir Tim Clark - Emirates - Lifetime Achievemen - Aviation Business Awards- t Award -

Dubai, UAE og DXB er tilbake til normalen etter noen surrealistiske døgn