Sagen
Sagsnummer 2016/024 handler om en rejsekunde, hvis bagage blev flere dage forsinket på hjemrejsen.
Klageren køber den 1. februar 2016 en rejse til Caleta Del Caballo, Lanzarote, for 5 personer for perioden fra fredag den 29. juli til fredag den 5. august 2016 med indkvartering.
Da klageren flyver hjem fra sin ferie på Lanzarote, bliver klagerens og hans medrejsendes fem kufferter læsset af flyet i Lanzarote lufthavn pga. flyets vægt, og de ankommer først til klagerens bopæl torsdag den 11. august 2016 dvs. seks dage efter klagerens hjemkomst.
Klageren modtager en kompensation på 1.000 kr. fra flyselskabet, men han fremsætter yderligere krav om kompensation for én person på 11.000 kr. og erstatning 16.000 kr. for udgifter til indkøb før forretningsrejse over for rejsebureauet.
Derudover kræver klageren også kompensation på 12.000 kr. og erstatning på 16.000 kr. for diverse indkøb for de fire andre personer samt til transport i forbindelse med lån af ketcher og telefonoplader svarende til i alt 28.000 kr.
Rejsebureauet gør gældende, at det ikke var deres beslutning at lade bagagen stå tilbage på Lanzarote, men at det var kaptajnens beslutning om at offloade en mængde bagage, da klageren sad i flyet på vej hjem. Rejsebureauet afviser klagerens krav med henvisning til, at der ifølge pakkerejseloven ikke er kompensation for forsinket bagage på hjemrejsen, og at de udgifter klageren i øvrigt har angivet heller ikke er af en så nødvendig karakter, at der kan udbetales yderligere erstatning og kompensation. Klageren burde have tøj og toiletartikler derhjemme, som han kunne anvende indtil bagagen var fremme igen.
Afgørelsen
Pakkerejse-Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at yde klageren erstatning, da klagerens dokumenterede udgifter til køb af effekter efter hjemkomsten ikke har været påregnelige for bureauet ved en bagageforsinkelse på seks dage. Uanset, at der forløb seks dage inden klageren og dennes medrejsende modtog deres bagage efter hjemkomsten, finder Ankenævnet ikke, at manglen har forvoldt klageren en så væsentlig ulempe, at det kan medføre godtgørelse efter pakkerejselovens § 22, stk. 2.
Klageren får derfor ikke medhold i sagen.
Hvad kan vi lære?
I sagen får klageren altså ikke medhold i erstatning eller kompensation på bagageforsinkelse på hjemrejsen. For at opnå erstatning i sager om bagageforsinkelse skal der være et ansvarsgrundlag, der skal være årsagssammenhæng, og klageren skal have lidt et tab, som kan dokumenteres, og som har været påregneligt for rejsebureauet.
Rejsebureauet er i sagen ansvarlig for sin underleverandørs ansvarspådragende handling dvs. at flyskabet vælger at tage klagerens kufferter af flyet – også selv om at flyselskabet gjorde det for at sikre den rette vægt på flyet.
Klageren har i denne sag dokumenteret de udgifter, som han har haft i forbindelse med bagageforsinkelsen på hjemrejsen, men Pakkerejse-Ankenævnet har vurderet, at de ting, som klageren efter hjemkomsten har købt, ikke har været påregnelige for bureauet ved en bagageforsinkelse på seks dage.
Det er altså ikke påregneligt for rejsebureauet, at klageren skulle have pakket alt sit tøj i de forsinkede kufferter og ikke have nogen toiletsager derhjemme, samt at han skulle på en forretningsrejse med sin kuffert fire dage efter hjemkomsten.
Da bagageforsinkelsen er opstået på hjemrejsen, finder Ankenævnet heller ikke, at der er anledning til i henhold til lov om pakkerejser § 22, stk. 2 at yde ulempegodtgørelse.
Hvis bagageforsinkelsen derimod var sket på udrejsen ville Ankenævnet have fundet, at klageren ville have været berettiget til erstatning for indkøb af rimelige og nødvendige fornødenheder og til et afslag i rejsens pris for de ulemper der måtte have været ved, at klageren på rejsemålet har måtte bruge tid på indkøb af nødvendige fornødenheder.
