logo-white

Danmarkspremiere på ny LEGO® NINJAGO® 4D-film i LEGOLAND®

Den 21. og 22. april er der LEGO® NINJAGO® Days i LEGOLAND med Danmarkspremiere på en helt ny LEGO® NINJAGO® 4D-film.

Gør klar til en hæsblæsende filmoplevelse med vakte sanser, sus om ørene og vand i håret, når Kai, Lloyd, Nya og de andre stridbare ninjaer fra LEGO® NINJAGO® drager ud på farefuld mission i den fjerde dimension, og ikke alt går som planlagt.

Filmplakat: LEGO® NINJAGO® — Master of the 4th Dimension (Bildekilde: LEGOLAND®)

Den nye 4D film, LEGO NINJAGO — Master of the 4th Dimension, bliver kun vist i LEGOLAND®og har danmarkspremiere den 21. april i LEGO Studios til dette års LEGO NINJAGO Days.

– Vi har glædet os enormt meget til at kunne vise den nye LEGO NINJAGO 4D-film frem i LEGO Studios og åbne dørene til LEGO NINJAGO Days. NINJAGO er et populært tema hos både piger og drenge, så vi ser meget frem til at få en fantastisk weekend med filmpremiere og sjove aktiviteter sammen med alle de seje NINJAGO fans, siger Pernille Steffensen, Event Manager i LEGOLAND.

Ninjaaktiviteter for hele familien

Udover filmpremieren byder LEGO NINJAGO Days på to dage spækket med NINJAGO aktiviteter med flere forskellige aktiviteter og shows, der vil vække den indre ninja i både store som små.

– Til eventen kan man blandt andet prøve kræfter med ninjatræning udført af rigtige Ninjutzu-instruktører og en træningscamp, hvor man kan træne og teste sine ninjafærdigheder og modtage et diplom på, at man er en ægte ninja. Derudover kan man komme på ninjamission og hjælpe ninjaerne fra NINJAGO med at finde deres lærermester, Master Wu, som er blevet taget til fange, siger Pernille Steffensen.

Mød Lloyd til LEGO NINJAGO Days

Der er også kommet en helt ny beboer til LEGOLAND. For første gang kan man nemlig møde den grønne ninja, Lloyd, som er klar til at give high fives.

Man kan møde Lloyd kl. 11.15, 13.30 og 15.15 ved LEGO Studios, ligesom hans gode ven Kai også vil være at finde til LEGO NINJAGO Days. NINJAGO aktiviteterne vil være åbne fra kl. 11.00-16.00 og finder sted ved LEGO NINJAGO World og LEGO Studios.

Danmarkspremieren på den nye 4D film, LEGO NINJAGO — Master of the 4th Dimension, er lørdag d. 21. april kl. 12.00.

Læs også: LEGOLAND® åpnet 50-årsjubileet med kongelig besøk – LEGOLAND® udvider med kæmpe LEGO® Slotshotel i 2019 – LEGOLAND® åbner verdensnyhed med kongeligt besøg (2016)

Læs flere nyheder om Legoland HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen