logo-white

Dansk sommervarme banker prisen på afbudsrejser i bund

Et pristjek fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk viser, at 1 uge med fly inkl. hotel til Grækenland kan fås for bare kr. 798, og rejser med 4-stjernede hoteller kan fås fra kr. 998.

Puerto Banus på Costa del Sol (Ill.foto: otoerres)

Det er sjældent, at afbudsrejser kan fås så billigt, og det er de historisk varme majdage, som giver danskerne mulighed for meget billige rejser sydpå.

– Maj er i forvejen en af de måneder, hvor charterarrangørerne har udsalg på rejserne, da udbuddet er stort og efterspørgslen knap så stor. Så når vejret i Danmark viser 25 grader, så er der endnu færre, der vil rejse. Rejseselskaberne må i denne situation sænke priserne på afbudsrejser til de utroligt lave priser, vi ser i disse dage” – siger direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk.

Ole Stouby (foto: ©otoerres)

Det er ikke kun rejser til Grækenland, der er meget billige. Afbudsrejser til Spanien fås fra kr. 998, Egypten fås fra kr. 1.092 og rejser til Tyrkiet fås fra kr. 1.107 – og det inkluderer fly t/r med hotel i 1 uge.

Mange af de billigste rejser er i maj, men der er også mulighed for at komme afsted for under kr. 1.200 i juni.

Hvis man er til lidt mere luksuriøse rejser, så er der også gode muligheder for at finde billige rejser. Lige nu kan man få rejser med 4-stjernede hoteller til Grækenland fra kr. 998, og rejser med 4-stjernede hoteller til Spanien fra kr. 1.198.

Også rejserne med All Inclusive ligger i et rekordbilligt niveau. En uge på et 4-stjernet hotel i Tyrkiet med All Inclusive kan fås fra kr. 1.356 fra både Aalborg, Billund og København.

Hvornår stiger priserne igen?

Prisniveauet på afbudsrejser afhænger utroligt meget af vejret, og priserne kan lynhurtigt ændre sig. Derfor er det også vejret, der er afgørende for, hvornår priserne kommer til at stige igen.

– Hvis det gode majvejr bliver erstattet af køligere vejr og regn, så kan priserne lynhurtigt stige ganske betydeligt. Charterselskaberne opjusterer priserne, hvis vejret ser ud til at skifte. Men vejrudsigten de kommende 8-10 dage viser sol og godt vejr, så jeg tror, at danskerne har udsigt til billige rejser i det meste af maj måned” – fortsætter Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk.

Priseksempler:

Fra København:

  • Fr 18/5, Kreta i Grækenland, 8 dage med Bravo Tours – kr. 798 – (Uspecificeret)
  • Ti 22/5, Rhodos i Grækenland, 8 dage med Bravo Tours – kr. 998 – (Uspecificeret)
  • Lø 19/5, Mallorca i Spanien, 8 dage med Apollo Rejser – kr. 1.198 – (4**** hotel)

Fra Billund:

  • Ti 22/5, Almeria i Spanien, 8 dage med Sun Tours – kr. 998- (Uspecificeret)
  • Ma 21/5, Kreta i Grækenland, 8 dage med Bravo Tours – kr. 998 – (Uspecificeret)
  • Lø 19/5, Mallorca i Spanien, 8 dage med Bravo Tours – kr. 1.298 (4**** hotel)

Fra Aalborg:

  • Sø 20/5, Alanya i Tyrkiet, 8 dage med Mixx Travel – kr. 1.107 (3*** hotel)
  • Sø 20/5, Kreta i Grækenland, 8 dage med TUI – kr. 1.198 (3*** hotel)
  • Lø 19/5, Mallorca i Spanien, 8 dage med Bravo Tours – kr. 1.198 (Uspecificeret)

All Inclusive:

  • Sø 20/5, Tyrkiet, Alanya fra Aalborg, Billund eller København, 8 dage med Mixx Travel – kr. 1.356.

Kilde: Pristjekket på afbudsrejser er foretaget på prissammenligningssiden Travelmarket.dk den 17. maj 2018.

Flere relaterede nyheder finder du HER og HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart