logo-white

Dansk Vestindien på Nationalmuseet

For hundrede år siden solgte Danmark De Dansk Vestindiske Øer til USA. Den 31. marts 1917 blev et falmet Dannebrog strøget fra et fort på Sankt Thomas, pakket ned i en kasse og lastet på et skib. En 250 år lang og mørk historie som kolonimagt fik sin afslutning. 100-året for salget af øerne markeres på Nationalmuseet i 2017 med udstillinger, foredrag og boglancering. Her er et udpluk af Nationalmuseets aktiviteter.

Det sidste Dannebrog på De Dansk Vestindiske Øer udstilles

Frem til den 30. april 2017 er det sidste Dannebrog på De Dansk Vestindiske Øer udstillet i Nationalmuseets forhal. Det solfalmede gamle flag vajede i vinden på de caribiske øer.

Læs også: Den Vestindiske Kulturambassade åbner på Frederiksberg

Koloniale spor på bondens bord

På Frilandsmuseet kan man se, høre og dufte, hvordan den vestindiske slavehandel vendte op og ned på bøndernes og sømændenes hverdagsliv. Eksotiske luksusvarer som sukker, bomuld og te fandt vej ind i de små hjem.

For første gang i historien fik den jævne dansker en bid af det søde liv på bekostning af slaverne i sukkerplantagerne. Gæsterne hører bl.a. historien om slavehandleren Hark Nickelson. Han blev først taget som slave i Nordafrika, købte sig senere fri og solgte slaver til Vestindien.

Tid og sted: Frilandsmuseet 5. maj til 22. oktober 2017.

Læs også: Ny bog fortæller om De Vestindiske Øer og øernes guldsmede

Ny udstilling om den danske kolonihistorie

Nationalmuseet fåren helt ny udstilling om Danmarks kolonihistorie i Vestindien, Indien, Vestafrika og Grønland. Udstillingen handler ikke om handel, varer og ressourcer, men om mennesker.

Vi møder den vestindiske oprører Mary Thomas, Guldkystens slavehandler Ludvig Rømer, den grønlandske profet Habakuk, den vestindiske slave Franciscus og mange andre skæbner. Mange bærer på dramatiske historier om savn, brudte familier, frygt og overgreb. Vi møder mennesker på bunden af kolonisamfundet og dem i toppen.

Tid og sted: Udstillingen åbner på Nationalmuseet 12. oktober 2017.

Særudstilling – Christiansborg Slot bliver guvernørbolig

Peter von Scholten var generalguvernør på De Dansk Vestindiske Øer under slaveriets ophør. Guvenørboligens pragtsale genskabes med Peter von Scholtens møbler i de kongelige sale til særudstillingen Bag guvernørens spejle. Når man besøger Christiansborg Slot, træder man ind i balsalen i guvernørbolig, som den så ud i 1833.

Generalguvernøren brugte store summer på at udsmykke sine sale og saloner. På overfladen strålede det hele med tidens moderigtige møbler, men bag facaden krakelerede kolonimagten.

Tid og sted: Christiansborg Slot 16. september til 17. december 2017.

Læs mere på Nationalmuseets hjemmeside HER 

Læs flere nyheder om De Dansk Vestindiske Øer HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen