logo-white

Danskerne holdt sommerferie i Tyskland

Det er blot en køretur over grænsen eller en hurtig sejlads. Og så er du i Tyskland. Nabolandet er nemt at komme til, og det er et populært rejsemål hos danskerne.

Hestetaxi foran boligen til Johan Wolfgang von Goethe i Weimar (©otoerres)

Hvert år offentliggør TDC Group, i hvilke lande danskernes mobiler har været aktive under sommerferien. Og igen i år viser roaming-dataene, at Tyskland er det mest populære udenlandske rejsemål — også når der korrigeres for transittrafik.

Hos Tysk Turist Information, der arbejder for at udbrede kendskabet til Tyskland som rejsemål, nikker de genkendende til, at landet er et populært rejsemål hos danskerne.

Bo Schou Lauridsen (DZT)

– Vi glæder os over, at TDC’s roaming-data igen i år viser, at Tyskland er det foretrukne rejsemål i danskernes sommerferie. Det passer fint i tråd med vores data, hvor vi kan se, at allerflest tager turen til Tyskland i juli, siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Tyskland vil altid fylde meget i roaming-tal, da der er meget trafik igennem landet, men det er der korrigeret for i dataene. TDC Group registrerer først et ferieophold, når en telefon har været aktiv mindst fire dage i et land. Og her tegner Tyskland sig for 18 pct. af ferieopholdene.

– Ud over Berlin, er det specielt kulturen, naturen og de hyggelige byer med de gæstfrie kroer i et billigt prisleje, der lokker danskerne, og mange vælger også at få en ekstra oplevelse i Tyskland med, når turen går til Sydeuropa, siger Bo Schou Lauridsen.

Ifølge Tysk Turist Information tager danskerne hvert år 3,5 mio. overnatninger i Tyskland.

Kroatien bider sig fast

Siden TDC Group i 2015 gennemførte analysen for første gang, er der sket forskydninger i danskernes rejsemønstre.

En af vinderne de senere år er Kroatien, som slet ikke optrådte i top-10, da undersøgelsen blev gennemført i 2015. De seneste to år har Kroatien dog indtaget 7.-pladsen foran populære rejsemål som Østrig og Norge.

I 2015 og 2016 indtog Italien 1.-pladsen, men trods Italien fortsat er et populært rejsemål, har det måttet tage til takke med 2.-pladsen de sidste to år. Denne sommer var Italien rejsemålet i 14 pct. af danskernes ferieophold.

De svenske naboer har de seneste to år ligget nummer fire, og landet har dermed skubbet Frankrig en plads ned.

Uden for top-10 ligger Tyrkiet, som tilbage i 2015 lå på en 7.-plads, men de sidste to år er landet endt som nummer 11. USA og Canada, der regnes som ét land grundet fælles landekode, havde en 10.-plads i 2015, men har ikke været blandt de 10 mest populære rejsemål siden.

Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2018:

1. Tyskland (18 pct.)
2. Italien (m. Vatikanstaten) (14 pct.)
3. Spanien (m. Kanariske Øer) (11 pct.)
4. Sverige (10 pct.)
5. Frankrig (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Kroatien (4 pct.)
8. Norge (m. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
9. Østrig (3 pct.)
10. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)

* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 26 til og med 30. Data fra netværket er anonymiseret, så TDC Group kun kan udtale sig om aggregerede forhold.

Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2017:

1. Tyskland (18 pct.)
2. Italien (m. Vatikanstaten) (15 pct.)
3. Spanien (m. Kanariske Øer) (12 pct.)
4. Sverige (9 pct.)
5. Frankrig (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Kroatien (3 pct.)
8. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
9. Norge (m. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
10. Østrig (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)

* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 26 til og med 30.

Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien 2016:

1. Italien (inkl. Vatikanstaten) (17 pct.)
2. Tyskland (14 pct.)
3. Spanien (inkl. Kanariske Øer) (13 pct.)
4. Frankrig (9 pct.)
5. Sverige (8 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
8. Kroatien (3 pct.)
9. Norge (inkl. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
10. Tyrkiet (3 pct.)
Øvrige (20 pct.)

* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 27 til og med 30.

Danskernes ’top 10’ over rejsemål i sommerferien (2015):

1. Italien (inkl. Vatikanstaten) (16 pct.)
2. Tyskland (14 pct.)
3. Spanien (inkl. Kanariske Øer) (12 pct.)
4. Frankrig (10 pct.)
5. Sverige (9 pct.)
6. Grækenland (6 pct.)
7. Tyrkiet (4 pct.)
8. Norge (inkl. Jan Mayen og Svalbard) (3 pct.)
9. Storbritannien og Nordirland (3 pct.)
10. USA og Canada (3 pct.)
Øvrige (21 pct.)

* Rejsemål defineret som mindst fire dages ophold i et fremmed land i perioden uge 28 til og med 31.

Dfly.no`s Twitterkonto  og Facebooksider finner du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig

(Foto: Kanchanara på Unsplash)

Kryptovaluta belønninger: En ny æra for casinolojalitet

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel