logo-white

Danskerne rejser i snit mere end tre gange årligt

Et nyt år, nye rejseminder. Chancen for, at der bliver en del af den slags, også i 2020, er stor. Hver dansker rejser nemlig i gennemsnit på ferie mere end tre gange årligt. Mere præcist 3,59 gange årligt. Særligt den yngre og den ældre del af befolkningen hiver gennemsnittet op, og det samme gør folk, der bor i Hovedstadsområdet. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 personer fra hele Danmark.

Fra Mykonos (billedkilde: apollo)

Et nyt år er ofte også muligheden for at gøre revision over det gamle. Heriblandt de rejseminder, som bliver bygget op over året, og som der i gennemsnit er en del af fordelt på de rejseglade danskere.

Gennemsnitligt vurderer vi nemlig, at vi har rejst ud af Danmark på ferie mere end tre gange (3,59) om året, hvis vi ser tilbage på de seneste fem års tid.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere.

Yngre og ældre rejser oftest

Når det handler om at pakke sine sydfrugter og rejse på ferie i udlandet, viser tallene også, at de helt unge ml. 18-21 og de 50+-årige rejser mere end gennemsnittet.

Således rejser de yngre gennemsnitligt tættere på fire gange årligt (3,78). Det samme gør de 50-59-årige (3,86) og de 60-69 årige (3,85).

Samtidigt viser tallene, at storbyferien har været den mest yndede ferieform blandt danskerne over de seneste fem år. Knap fire ud af ti (38 pct.) tilkendegiver, at de oftest er rejst ud af landet for at besøge en storby.

– Det er ofte sådan, at vi rejser lidt mindre spontant i de år, hvor vi har skolebørn. I den periode tager vi også lidt færre af de kortere storbyferier, hvor torsdag og fredag inddrages til fordel for en forlænget weekend i Paris eller New York. Den slags er oftere forbeholdt de unge uden børn og dem, hvor ungerne er fløjet fra reden eller ikke nødvendigvis skal med på de små svipture, forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Mens de yngre og de ældre trækker rejsestatistikkerne op aldersmæssigt, trækker folk fra Hovedstadsområdet gennemsnittet op rent geografisk.

Således er københavnerne rejst på ferie 4,43 gange årligt de seneste fem års tid. Mens fynboerne (Fyn og øerne) i den anden ende af skalaen tilkendegiver, at de rejser 2,66 årligt.

2020 bliver (også) et godt rejseår – nu med EM

Om det kommende år bliver et lige så godt rejseår for danskerne er svært at spå om. Men hos Apollo er man allerede godt i gang med at se på kortene for 2020.

– Hvis der er en ting, der er svært at forudse, så er det vejret. Samtidigt er det vejret, der påvirker vores rejsevaner mest – særligt om sommeren. Denne sommer har vi oveni købet et EM, som mange gerne vil sidde klistret foran skærmen for at se. Men der er vi allerede i fuld gang med at sikre, at vores gæster kan følge med i EM på vores hoteller og endda dele op- og nedture med fodboldvennerne fra de andre skandinaviske lande. I det hele taget har vi en række spændende ting i pipeline for rejseåret 2020, så vi sikrer, at det bliver endnu et godt rejseår for danskerne, slutter Glenn Bisgaard.

Læs flere nyheder om Apollo HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Sir Tim Clark - Emirates - Lifetime Achievemen - Aviation Business Awards- t Award -

Dubai, UAE og DXB er tilbake til normalen etter noen surrealistiske døgn

(Illustrasjon: Metropolis)

Lover sommerens fineste hotellnyhet

(Foto: Aarhus Airport)

SAS åbner en ny rute til danskernes skiparadis fra Aarhus

(Photo: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Group leads growth in Q1 2024 with focus on APAC and new markets

Oslo lufthavns lounge på utland har gjennomgått omfattende oppussing (Foto:  Avinor)

Oslo lufthavns lounge på utland pusset opp