logo-white

Danskerne tager Skåne tilbage — som ferieland

Over sundet. Ud i den svenske natur. Og ind i den skånske kultur. Det gjorde danskerne i stor stil i 2014, viser nye tal fra VisitSweden. Den lave svenske krone og drømmen om en stressfri og kulturrig ferie i ’det gamle Danmark’ lokkede nemlig mange danskere til Skåne. Helt præcist var der 10,2 % flere danske overnatninger i 2014 end i 2013.

Piknic i Skåne (visitsweden)
Piknic i Skåne (visitsweden)

– Finanskrisen i Danmark er afblæst, men fornøjelsen ved at få noget for pengene har danskerne stadigvæk, og dét kan man med den lave svenske krone. Vi oplever, at rigtigt mange danskere vælger at holde ferie i Skåne, fordi regionens fokus på gastronomi, kultur og natur samt wellness lokker danskerne. Den stressfrie ferie, hvor naturen og livet nydes, og nærværet tændes, er også noget, mange danskere finder i Skåne”, siger Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden.

Sagt i tal viser VisitSwedens årsopgørelse for 2014, at det blev til 10,2 % flere danske overnatninger i Skåne i 2014 i forhold til 2013. Langt hovedparten af disse foretrak at indlogere sig på et hotel (67,2 %) — en tendens, der er stigende. Næst flest valgte at campere (15,2 %), 8,7 % var fristet af lejelejligheder og små hytter, mens 6,5 % boede på vandrehjem. I hele tal steg antallet af danske overnatninger i Skåne fra 171.415 i 2013 til 188.965 i 2014.

– Mad, kultur og dét at være god ved sig selv er nøgler, der åbner danskernes hjerter for Skåne. Man rejser mod en delikat madoplevelse på en bestemt restaurant, en kulturel begivenhed, der kun finder sted i Skåne, den skønne og anderledes natur eller forkælelse på et bestemt wellness-hotel, som ligger smukt”, siger Anna Kron Boysen.

Mad i topklasse

Skåne er kendt for sin gode mad, der nu også er blevet anerkendt af Michelin-guiden. Tre restauranter er præmieret med en Michelin-stjerne, mens to restauranter har fået en Bib Gourmand, der tildeles restauranter med veltillavet mad til rimelige penge. Idérigdom og differentiering i forhold til København har skabt et attraktivt kulturliv i Skåne med blandt andet den skånske kunstrunde i påsken, hvor man er på tur i det skånske kunstnermiljø og samtidig kan nyde den skånske natur i forårsflor.

De mange tusinde danskere, som i løbet af det næste stykke tid, tager på ferie i Sverige, kan fortsat komme til at nyde godt af den lave svenske kurs. Det betyder, at danskerne kan købe lidt ekstra med hjem, booke en hotelstjerne mere, når der planlægges overnatning, eller lade smagsløgene forkæle på en af Skånes mange nye gourmetrestauranter. Skåne er i hvert fald tilbage hos danskerne — i det mindste som ferieland.

Fakta

Skåne

  • Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydlige spids af den skandinaviske halvø.
  • Skåne udgør ét svensk len med 1.264 978 indbyggere og indgår i Øresundsregionen.
  • De største byer er Malmø, Lund og Helsingborg.

Michelin-stjerner i Malmø

1 stjerne Malmø:

  • Ambiance à Vindåkra (Ny)
  • Bloom in the Park (Ny)
  • Vollmers (Ny)

Bib Gourmand i Malmø:

  • Bastard (ny)
  • Sture (ny)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen