logo-white

Danskerne vil vågne tæt på pisten


Det handler om at være tæt på det hele. Hver femte dansker, der booker hytte, hotel eller lejlighed til skiferien i Sverige, prioriterer at bo tæt på pisten, viser en ny undersøgelse. Og netop Sverige har så gode og forskelligartede muligheder for at tage de såkaldte ‘ski-in/ski-out’ overnatninger, at der ikke længere er grund til at vade mange kilometer med skiene på nakken.

I Idre Fjäll har den olympiske ski-mester Pernilla Wiberg skabt et luksuriøst, specialdesignet hotel lige på pisten. (Foto: Idre Fjäll)

Liften direkte ved dørtrinnet, fabelagtig panoramaudsigt og få minutter fra løjpen. Der er mange grunde til at vælge at overnatte direkte på fjeldet, når du skal på skitur.

Og det er afgørende for hver femte dansker, der tager på skiferie i Sverige, at deres overnatning ligger tæt på pisten. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for Visit Sweden.

– Ski-in/ski-out er for dem, som gerne vil bo med direkte adgang til skifaciliteterne. Her er man tæt på både restauranter og løjper, og familien slipper for lange vandreture med skiene på skulderen hver morgen. I det svenske område med flest skidestinationer, Dalarna, er der virkelig gode muligheder for at bo centralt både på luksuriøse hoteller, i flotte lejligheder tæt på det hele og små og store hytter med sauna og pejs”, siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

Olympisk luksus på Idre Fjäll

På sydsiden af Idre Fjäll i Dalarna har den olympiske ski-mester Pernilla Wiberg skabt et luksuriøst, specialdesignet hotel under eget navn. Bygget i sten og træ med en unik spa-afdeling, stilren indretning og panoramaudsigt lokkes man let til at dase dagene væk inden døre, men Idre Fjälls mange skimuligheder er kun få tag med skistavene derfra.

Læs mere om Pernilla Wiberg Hotel HER

Kæmpehytter

Der bliver ingen pladsmangel, hvis man vælger at booke en af Idre Fjälls flotte hytter. For eksempel Dähliahytten, der med hele 400 m2, 11 soveværelser, stort køkken, 31 sengepladser, boblebad og sauna kan rumme hele storfamilien.

Lidt mindre, men ikke mindre luksuriøst er den 280 m2 store hytte Fjällvidden. Her kan familien på op til 22 personer hygge i den åbne spisestue eller nyde regulær afterski-luksus med indendørs spapool og udendørs jacuzzi.

Læs mere om Idre Fjälls store hytter HER

Børnevenligt fjeldhotel

Det er især en fordel at på tæt på pisten, hvis man rejser med børn, og i Tandådalen i Sälen bliver det til en leg. Her kan du bo på det super centrale lejlighedshotel Tandådalens Fjällhotel, hvor du kan fange skiliften lige uden for døren til hele skiområdet, der er Europas største alpine skiareal. Lejlighederne er lyse og pæne, fås i forskellig størrelse, og er fuldt udstyret til at lave mad selv.

Læs mere om Tandådalens Fjällhotel HER

Hytter midt på bjerget

400 kilometer nord for Göteborg ligger Branäs, der har et afvekslende alpinterræn med snegaranti fra midt i december til midt i april. Her bor du bogstavelig talt midt på Branäsbjerget, for eksempel i den nye lækre Mountain Lodge med sauna-afdeling, restaurant, bar og fantastisk udsigt til de 29 pister, 20 lifte og bobslædebakken lige uden for døren.

Læs mere om Branäsbjerget HER

Hygge med sauna og soveloft

Hvis man leder efter en rigtig hyggelig skiferiedestination til familien er Hovfjället i Värmland et godt bud. Her finder du Sveriges sydligste fjelde, blot 600 km fra København, behagelige temperaturer, børnevenlige pister og ikke mindst centralt placerede hytter. Men pas på! Hytterne har både pejs, sauna og soveloft til børnene, så der er fare for, at I kommer til at hygge jer så meget, at I knap nok kommer ud.

Læs mere om Hovfjället HER

Tæt på alt

Med snegaranti, tidlig sæsonstart, nye ekspreslifte og 58 løjper er Vemdalen en attraktiv skiferie-destination. Oplevelsen kan optimeres ved at booke sig ind på Ski Lodge Skalspasset, der er et moderne lejlighedshotel så tæt på bakken, som man kan komme. Hotellet har et lækkert relax-område med mulighed for at leje et træbadekar og er bygget sammen med den lækre Restaurant Passet.

Læs mere om Ski Lodge Skalspasset HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Oslo lufthavns lounge på utland har gjennomgått omfattende oppussing (Foto:  Avinor)

Oslo lufthavns lounge på utland pusset opp

Hannover: Slott Herrenhausen med Herrenhausen hager, "Großer Garten" med fotene (Foto: ©HMTG / Hars Gerhardts)

Hannover – en by av superlativer

(Foto: Spanias Turistkontor)

På jakt etter et unikt venue i verdens mest ettertraktede møtedestinasjon?

World of Volvo åpnet dørene søndag den 14. april 2024 (Foto: World of Volvo)

Gøteborg ønsker velkommen til nye World of Volvo

(Foto: Johner)

Sikkerhet på hjul: Lovpålagt forsikring for elsparkesykler