logo-white

DAT jubilerer: Fem fantastiske år på Bornholm

Bornholmerflyet/DAT har nu fløjet på ruten fra Bornholm til København i fem år. Ruten har siden da udviklet sig, og passagervæksten er øget med 48% siden starten i maj 2012..

Jesper Rungholm (©otoerres)

Efter at det blev offentliggjort, at Cimber Sterling den 3. maj 2012 om morgenen ikke længere skulle drive luftfart, gjorde DAT sig klar til en hurtig overtagelse af ruten mellem Bornholm og København.

– Vi arbejdede på højtryk, og kl. 11:38 samme dag var den første billet booket af en trofast pendler,” erindrer Jesper Rungholm, direktør i DAT.

DAT startede med at flyve et reduceret program, men allerede et par dage efter rutens opstart blev der fløjet seks afgange på hverdage og fire afgange både lørdag og søndag.

– Vi havde meget kort tid til at planlægge opstarten, men DAT havde tidligere fløjet fra Bornholm til København. Bornholmerne var derfor godt kendte med DAT, hvilket helt klart var en fordel, så vi kom rigtig godt fra start, siger Jesper Rungholm og fortsætter:

– Kort tid efter lancerede vi Bornholmerflyet og oprettede et salgs- og callcenter i lufthavnen på Bornholm. Derudover fik vi lavet en dedikeret hjemmeside og Facebook side til ruten. Og dernæst etablerede vi brugerrådet, som kunne komme med input til produkter og rutetider.

Målene blev nået

Fra starten af gik passagerantallet frem, og hurtigt fik DAT indfriet de mål, de havde sat op.

– Vores første passagermål var 200.000 passagerer, og dette tal nåede vi i 2013. I dag har vi lidt over 250.000 passagerer på ruten, og vi flyver 101 afgange i ugen. Siden opstarten i 2012 har vi haft 30.000 start og landinger og 75 aflysninger. Vi har hele tiden arbejdet på at levere et stabilt produkt, og vores punktlighed på ruten har i gennemsnit været 95 % siden 2014, siger Jesper Rungholm.

– Nu har DAT fløjet ruten i fem år, og det kommer til at blive fejret onsdag den 3. maj, hvor fem års dagen markeres. Fra kl. 13.00 til kl. 15.00 er alle velkommen i lufthavnen til kagemand og kaffe, fortæller Christina Dideriksen, lufthavnschef i Bornholms Lufthavn.

Et lokalt bornholmsk jazzband, vil sørge for feststemning og der vil blive afholdt små konkurrencer for både børn og voksne.

– Vi håber, at mange vil kigge forbi lufthavnen. Og til dem, som ikke har mulighed for at komme forbi den 3. maj, har vi på vores Facebookside oprettet en DAT quiz, hvor man kan vinde flybilletter,” slutter Jesper Rungholm.

Læs mer om DAT på selskabet hjemmeside  HER og på selskabets Facebookside HER 

Læs flere nyheder om DAT HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen

DAT - ATR 42 - Florø - Lufthavn - Sunnfjord - Vestland fylke

FOT-rutene: Vil utrede hvordan flyrutetilbudet kan bli best mulig