logo-white

De rejsende har talt: Kundeplejen i San Francisco International Airport er Nordamerikas bedste

For anden gang på blot fem år topper den internationale lufthavn i San Francisco Skytrax’ årlige Passengers’ Choice Awards i kategorien “Staff Service”.

Karin Gert Nielsen (atlanticlink.net)

For anden gang i løbet af de seneste fem år er San Francisco International Airport (SFO) blevet udnævnt som den lufthavn i Nordamerika, der leverer den bedste kundeservice til de rejsende. Det er det internationalt anerkendte luftfartssite Skytrax, der står bag den årlige kåring, og her topper San Francisco 2018-udgaven foran Denver og Vancouver. SFO modtog også den prestigefyldte pris i 2015.

Udnævnelsen som Nordamerikas mest servicemindede personale er baseret på en kombineret bedømmelse af personalets attitude, imødekommenhed og effektivitet, og her leverede SFO altså bedst af alle nordamerikanske lufthavne på tværs af kategorierne.

– Den årlige Skytrax-kåring sætter en international standard for lufthavnsbranchen, og det er fantastisk, at SFO kontinuerligt formår at placere sig blandt de allerbedste. Medarbejderne er en lufthavns stærkeste aktiv, og derfor er kåringen den ultimative validering af deres hårde arbejde, lyder det fra Karin Gert Nielsen, Managing Director i Atlantic Link, der repræsenterer San Francisco Travel og SFO i Skandinavien og Finland.

Skytrax-undersøgelsen, der er en årlig rundspørge blandt internationale rejsende, anses for at være den førende af sin slags på verdensplan inden for kvalitetstjek af lufthavne. Af samme årsag er de årlige Skytrax-kåringer den mest prestigefyldte anerkendelse man kan modtage i luftfartsbranchen.

Forud for dette års prisuddeling har Skytrax indsamlet mere end 13,7 millioner spørgeskemabesvarelser fra over 100 forskellige nationaliteter. Undersøgelsen dækker blandt andet 550 lufthavne på verdensplan, og vurderer faktorer såsom check-in, ankomster, afgange, transfers, shopping og sikkerhed.

Læs også: San Francisco International Airport kåret til verdens næstbedste (2015)

Om San Francisco International Airport

San Francisco International Airport (SFO) tilbyder direkte flyvninger til mere end 45 internationale destinationer samt 83 byer i USA, hvilket placerer SFO som den største lufthavn i Californiens Bay Area.

SFO`s hjemmeside  finder du HER – Læs flere nyheder om San Francisco HER

SAS Airbus A 340 ved gate i San Francisco International Airport (billedekilde: Atlanticlink.net)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart