logo-white

Danmark: Dealsite får kritik for at vildlede om normalpris på hotelophold

Når dealsites markedsfører tilbud, skal de tydeligt oplyse, hvis de ikke bruger leverandørens normalpris. Det har Tilbudibyen.dk ApS ikke gjort i en konkret sag, og det finder Forbrugerombudsmanden kritisabelt og i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen (forbrugerombudsmanden.dk)
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen (forbrugerombudsmanden.dk)

I den konkrete sag købte en forbruger et tre-dages hotelophold til en nedsat pris på 1.275 kroner på tilbudibyen.dk. Ifølge dealsitet var normalprisen 2.550 kroner.

Efterfølgende opdagede forbrugeren dog, at samme hotelophold kunne købes til 1.440 kroner på hotellets egen hjemmeside.

Tilbudibyen.dk har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at det har en samarbejdsaftale med en rejseudbyder. Og at det var rejseudbyderens — og ikke hotellets — normalpris, der var angivet i markedsføringen af dealen.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugeren naturligt må opfatte en prissammenligning på et dealsite som en sammenligning med leverandørens normalpris, medmindre andet fremgår tydeligt af markedsføringen.

Af tilbudibyen.dk’s markedsføring af dealen fremgik det dog ikke, hvilken normalpris der blev sammenlignet med. Forbrugerombudsmanden finder det vildledende og i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

– Det er vigtigt, at forbrugerne ved, hvor normalprisen stammer fra. Hvis det ikke er leverandørens egen, skal dealsitet klart og tydeligt oplyse om det. Det har tilbudibyen.dk ikke gjort, og jeg har derfor indskærpet reglerne over for dem”.

Markedsføringslovens forbud mod vildledning

Ifølge markedsføringsloven må erhvervsdrivende ikke bruge vildledende eller urigtige oplysninger eller undlade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene