logo-white

Den Dominikanske Republik slog nye rekorder i 2018

Det var et godt år for landet, der er kåret som Caribiens gastronomiske centrum og en af verdens bedste golfdestinationer. Nye rejsetrends peger på landets store potentiale. 2018 blev et godt år for turismen i Den Dominikanske Republik.

Montecristi (Foto: Den Dominikanske Republiks Turistministerium)

Det caribiske land på øen Hispaniola hilste mere end 6,5 mio. flypassagerer velkommen, hvilket er en stigning på 6,2 procent sammenlignet med 2017.

Det har længe været landets enestående smukke sandstrande og det ideelle klima, der indbyder til badeferie året rundt, som har trukket folk til. Men med stadig mere kræsne rejsende, der efterspørger unikke oplevelser, velvære, store gastronomiske oplevelser og destinationer, der ligger lidt væk fra den slagne turistvej, er tiden og tidsånden bestemt også på Den Dominikanske Republiks side.

Los Haitises National Park (Foto: Den Dominikanske Republiks Turistministerium)

Aktiv ferie og total afslapning

Ifølge data fra rejseportalen TripAdvisor var der i 2018 flere rejsende end nogensinde før, der efterspurgte naturoplevelser, aktiv ferie og udendørs aktiviteter som vandring, cykelture og dykning.

Den Dominikanske Republik har som knudepunkt for vandsport som surfing, kitesurfing og scuba diving meget at byde på i den henseende, og også hvad angår dyreliv og maritime oplevelser, er der masser at komme efter.

Samana-halvøen i den nordøstlige del af landet er kendt for den store bestand af pukkelhvaler, og hvert år fra januar til marts samles tusindvis af hvaler for at parre sig i den naturskønne bugt.

Kokosnødder (Foto: Den Dominikanske Republiks Turistministerium)

Samana-halvøen huser også Los Haitises nationalparken, der har et rigt fugleliv, høje klippeformationer på mellem 30-50 meter og kalkstenshuler med de den oprindelige taínobefolknings fascinerende hulemalerier.

I pauserne mellem udflugterne kan man geare helt ned på ressorter, der tilbyder yoga og meditationskurser, spafaciliteter med boblebade og saunaer samt mulighed for massage, kropsterapi og forskellige former for skønhedsbehandlinger.

Ikke mindst det populære ferieområde Punta Cana har flere luksuriøse boutiquehoteller, hvor wellnessbehandlinger med f.eks. lavasten er en del af menuen.

Kiting og vandaktiviteter (Foto: Den Dominikanske Republiks Turistministerium)

Der vil flere steder også være mulighed for at deltage i spændende madlavningskurser. Interessen herfor er stigende. Ifølge Forbes og Tripadvisor deltog 61 pct. flere på madlavningskurser sidste år sammenlignet med året forinden.

Gastronomiske oplevelser

Og apropos mad. Også gastronomisk er Den Dominikanske Republik med helt fremme. Sidste år udråbte det spanskamerikanske akademi for gastronomi Den Dominikanske Republik som Caribiens kulinariske centrum, og i hovedstaden Santo Domingo kan man komme med på inspirerende kulinariske temature.

Dominikanske Republik er også kendt for at producere verdens fineste kakao, kaffe, sukker og rom. Caribiens mest frugtbare jord finder man i El cibao regionen, hvor man på guidede ture kan komme med bag kulissen og se, hvordan rom, kaffe og cigarer bliver produceret.

Læs mer om Den Dominikanske republik HER  – Læs flere nyheder om Den Dominikanske Republik HER

Læs også: Den Dominikanske Republik igen udråbt til Caribiens bedste golfdestination – Den Dominikanske republikk tilbyr en annen form for luksus! – Den Dominikanske Republikk kåret til Karibiens kulinariske hovedstad – 1500 km gnistrende sandstrender – Mer enn sol, sand og vann – Den dominikanske republikk er Karibias ’golfkonge’

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn

(bildekilder: visitnc.com/related.dk)

På stjernejakt i det sørlige USA

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024