logo-white

Det danske vejr er udlængselvejr

Kulde, regn, blæst og mørke. Som dansker skal man være rustet til lidt af hvert om vinteren. Mange af os bruger da også vintermånederne på at drømme os væk fra netop det, som den danske vinter udsætter os for. Knap fire ud af ti tilkendegiver således, at de særligt drømmer sig væk fra Danmark om vinteren. Det er specielt vejret i Danmark, der generelt giver lyst til at pakke pas og familie og stikke af til sydligere egne. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Glenn Bisgaard (Apollo.dk)
Glenn Bisgaard (Apollo.dk)

December er for de fleste præget af våde vinterstøvler, juleræs, snotnæser og vind i håret.  Men når vi efter en dag med kolde fødder og frosne fingerspidser sætter os tilrette i sofaen, så er vi tilsyneladende mange, der drømmer os væk til noget helt andet. Vintermånederne er nemlig højsæson for drømme om sol og sommer. Og knap fire ud af ti (37 pct.) tilkendegiver, at de særligt drømmer sig væk fra Danmark om vinteren. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Mange drømmer året rundt

Det giver umiddelbart god mening, at den mørkeste og koldeste tid på året også er den, hvor vi længes mest efter lys og varme. Men faktisk drømmer mere end hver fjerde (28 pct.) sig væk til bedre vejr og mere lys året rundt.

– Vi mennesker er jo indrettet lidt på samme måde som en plante. Vi har brug for sol og vand for at trives. Men i Danmark har vi lange perioder, hvor vi nærmest ikke ser solen, og hvor vi konstant fryser lidt, og det vil, hos nogle, få betydning for velværen. Det er nok bl.a. også derfor, at man på mere sydlige himmelstrøg slet ikke ser eksempelvis depressioner i samme omfang som på vores breddegrader. Man får lys og varme året rundt — og ens kalender er i øvrigt heller ikke så presset som den almindelige danskers er,” forklarer Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Mangel på solskinstimer og luft i kalenderen

Ud over vejret og generel mangel på solskinstimer så spiller den travle hverdag, som mange oplever, at de har, da også ind på udlængslen blandt en del af dem, der har tendens til at drømme sig væk.

Knap hver tredje (29 pct.) tilkendegiver således, at travlhed i hverdagen får dem til at drømme sig væk. Hver tiende (11 pct.) fortæller desuden, at hverdagens logistik sætter gang i drømmene om at rejse væk fra Danmark.

Hver anden (49 pct.) er i øvrigt drevet af ren og skær eventyrlyst, når de drømmer sig væk.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart