logo-white

Det Europæiske Melodi Grand Prix 2019 afholdes i Tel Aviv

I 2019 skal Tel Aviv for første gang nogensinde være vært for Det Europæiske Melodi Grand Prix. Efter en nøje inspektion og evaluering af byens infrastruktur og faciliteter, har European Broadcasting Union (EBU) og den israelske public service-broadcaster (KAN) nemlig valgt at pege på Tel Aviv som værtsby. 1.500 journalister og turister i titusindvis forventes at besøge Tel Aviv for at deltage i de mange festligheder over hele byen.

Tel Aviv (fotokilde: goisrael.com)

De tre hovedarrangementer — de to semifinaler og selve finalen — sendes live til millioner af seere verden over fra pavillon 1 og 2 i EXPO Tel Aviv International Convention Center. Tel Aviv er Israels finansielle og kulturelle centrum; et internationalt knudepunkt for kunst og kreativitet, erhverv og handel, medier og forskning. Her sættes pluralisme og tolerance højt, ligesom Tel Aviv varmt omfavner de mange samfund og minoriteter, der udgør byens unikke, menneskelige mosaik.

Bydelen Tel Aviv-Yafo byder inden for til masser af Grand Prix-arrangementer, herunder:

- Åbningsceremoni og rød løber-event på Tel Aviv Museum for Kunst, en af Israels førende institutioner inden for kunst og kultur.

- Den officielle nøgleceremoni og lodtrækningen om de enkelte landes placering i de to semifinaler. Arrangementet finder sted på det smukt restaurerede historiske rådhus, der ligger på det pulserende Bialik Square.

– Verdens største Grand Prix-landsby, beliggende på Tel Avivs havnepromenade med udsigt over middelhavet ved Charles Clore Park.

Fra Tel Aviv (Fotograf: Adam Frimer)

D. 12. maj i år vandt Israel for første gang i to årtier Det Europæiske Melodi Grand Prix med Netta Barzilai og hendes nummer “Toy”. Når dette års Europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen for 64. gang, afholdes det for første gang nogensinde i Tel Aviv. Israel har dog allerede været vært for konkurrencen tre gange, og landet er løbet med førstepladsen i alt fire gange. Ifølge data indsamlet fra tidligere værtsbyer forventes godt 20.000 turister at indtage Tel Aviv i forbindelse med konkurrencen, hvilket giver en forventet omsætning på 100 millioner ILS.

De seneste år har Tel Aviv investeret enorme ressourcer i at udvikle byens faciliteter og infrastruktur. Formålet med investeringerne har været at gøre Tel Aviv til det foretrukne valg i forbindelse med store internationale konferencer og arrangementer. Resultaterne af denne indsats omfatter bl.a. det nyligt færdiggjorte Tel Aviv International Convention Bureau samt konstruktionen af den nye pavillon, der skal lægge scene til både finalen og semifinalerne i Det Europæiske Melodi Grand Prix. I år havde Tel Aviv desuden æren af at være en af værtsbyerne ved 2018 Giro d’Italia Big Start samt De Europæiske Judomesterskaber 2018. Som værtsby byder Tel Aviv på mange spændende muligheder i forhold til placeringen af globale arrangementer og konferencer, og de moderne faciliteter befinder sig alle inden for byens centrale aktivitetsknudepunkter.

Læs flere nyheder om Tel Aviv HER og om Israel HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen

(Bildekilde: Amadeus)

Bærekraftig drivstoff – hvilken rolle spiller det for avkarboniseringen av luftfarten?

Seks  av ti båtskader i fjor var havarier. Nå starter en ny båtsesong (Fotokilde: Frende forsikring)

Påsken er sesongstart på sjøen: Båtskader for 660 millioner i fjor

(Photo by Mark König on Unsplash)

Hvor drar nordmenn på gamblingferie?