logo-white

“Di­a de Cantabria”- Byfester på nordkysten af Spanien

Den anden søndag i august afholdes Dia de Cantabria (Kantabriens dag). Denne højtid er blevet officielt udnævnt til at have særlig turistmæssig interesse, og hvert år besøger tusindvis af turister regionen for at opleve de lokale skikke og traditioner.

Fra Kantabrien (ill. foto: tourspain.es)

Selvom byfesten primært finder sted i hovedstaden Santander, er det uden tvivl værd at besøge de forskellige landsbyer for at opleve regionens mange kontraster: sol, byfester, strande, bjerge, grotter og arkæologiske udgravninger, gastronomi, kultur – i ét ord: mangfoldighed.

Hvis vi peger kompasset mod øst i denne selvstyrende region, er Castro Urdiales det første stop. Det er en charmerende fiskerlandsby ved havet, og hvert år besøger tusindvis af turister byen for at opleve de flotte strande. Den gamle bydel blev i 1978 udnævnt til at være et særligt historisk sted (“Conjunto Historico”).

Det andet stop er Laredo, der er et af de vigtigste turistområder på Kantabriens kyst, fordi byen har en af de største og smukkeste strande i regionen, La Salvé, som er en kontrast til byens middelalderlige centrum, der er omgivet af resterne af de gamle bymure.

Hvis vi fortsætter langs Kantabriens kyst, er Santona det næste stop. Byens historie har altid været knyttet til havet i så høj grad, at det er Kantabriens første havn med handel inden for konservesindustrien.

Denne regions ansjoser, en kun 15 cm lang udsøgt blå fisk, er berømte i hele Spanien. Det er et must at besøge den romanske kirke Santa Mari­a del Puerto, der er bygget mellem det trettende og syttende århundrede.

Ifølge vores rejseplan er det tid til at besøge hovedstaden Santander. Det er en elegant by, der strækker sig langs en bred bugt med udsigt over Det Kantabriske Hav. Dens historiske bydel ligger midt i et smukt naturområde med hav og bjerge.

Den berømte strand El Sardinero er en af de største attraktioner. Santander er desuden et af stoppestederne på pilgrimsruten Camino de Santiago, og man kan desuden benytte lejligheden til at besøge grotterne Cuevas de Altamira, der begge er blevet optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Kun 50 km derfra ligger rejsens næste destination Comillas, der er blevet udnævnt til at være et særligt historisk-kunstnerisk sted (“Conjunto Histrico Arti­stico”).

I de brostensbelagte gader kan man opleve specielle bygninger som “El Capricho” af Antoni Gaudi­, der er en af de få Gaudi-bygninger, der ligger uden for Barcelona.

Se kort over Kantabrien HER  – Læs mer om Kantabrien HER 

Læs mer om Santander HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel

Mormor och barnbarn på tåget (Bildkälla: SJ.se)

SJ släpper sommarens biljetter

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm

Illustrasjon - Nye Bodø lufthavn - Avinor - 2021

HENT tildelt milliardkontrakt på Nye Bodø lufthavn