logo-white

Djursland er med på toppen af bølgen

TOP 20 – feriehusudlejning: Turisterne valfarter på sommerhusferie. Her er de kommuner med stigende popularitet. Nord- og Syddjurs er i top 10.

Ebeltoft er “molboernes” hovedstad og en af de mest populære turistdestinationerne i Djursland (©otoerres)

Det er ’hot’ at holde sommerhusferie. 2019 blev et rekordår for sommerhusudlejning og bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse i 2019 op i top med en fremgang på over 1,2 mio. – til i alt 20,8 mio. overnatninger. Det er en stigning på ca. 6 % i forhold til 2018, oplyser Danmarks Statistik.

Home har set nærmere på tallene, og de viser, at Djursland er mere populær blandt sommerhusgæsterne, end mange andre landsdele.

På en Top 20-liste over kommuner med feriehusudlejning indtager Syddjurs kommune en 7. plads med en stigning i antallet af overnatninger i 2019 på over 55.000 – til ca. 674.000 overnatninger. Norddjurs snupper en flot 10. plads med en stigning på ca. 47.000 overnatninger til i alt 352.000.

I procent slår fremgangen på Norddjurs på næsten 16 % dog Syddjurs’ på knap 9 %.

Det rækker til henholdsvis en 7. og en 20. plads målt på fremgangen i procent, viser Homes gennemgang.

Men det skal med i billedet, at de seks kommuner med større procentvis fremgang i feriehusudlejningen end Norddjurs, alle har langt færre gæster end Norddjurs i løbet af 2019.

– Sommerhusferie er bare ’in’ for tiden, lyder det fra ejendomsmægler Steffen Gandrup, der er indehaver af Home-butikkerne i Ebeltoft og Rønde.

– Det er en tryg og grøn ferieform i en urolig verden, hvor flere og flere – ikke mindst de yngre familier – har mere fokus på klimaet og CO2-udledningen fra bl.a. flyrejser, vurderer den lokale home-mægler på Syddjurs.

Han og kollegaen i home Norddjurs-Grenå Sofie Vogt oplever, at stigningen primært kommer fra danske, tyske og norske turister men også mange andre nationaliteter finder vej til Djursland.

– De kommer, fordi vi har ’hele pakken’, slår Sofie Vogt fast.

– Djursland ligger lidt i et smørhul midt i Danmark, tæt på Århus med caféliv, indkøbsmuligheder og kulturtilbud, som også trækker i mange, og vi har mange lokale turistattraktioner. Og så har vi selvfølgelig nogle af Danmarks bedste – og børnevenlige – strande, som også tiltrækker børnefamilier, fortæller Sofie Vogt fra Grenå.

Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Kattegatcenteret, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland og som noget nyt Maltfabrikken i Ebeltoft er nogle af de mange populære attraktioner, ligesom de to Home-mæglere oplever et boom i cykelturismen.

Større udbud = flere udlejninger

De mener også, at den øgede udlejning skyldes et øget udbud af sommerhuse til leje.

– Udlejningsbureauerne kunne endda have lejet mere ud, hvis de havde haft flere feriehuse på hylderne, vurderer Sofie Vogt.

– Flere sommerhusejere har valgt at leje deres hus ud nogle uger om året, fordi det er blevet mere attraktivt, og det giver mulighed for flere overnatninger, fortæller Steffen Gandrup fra home-butikken på Ndr. Strandvej i Ebeltoft.

Blandt andet betaler sommerhusudlejerne mindre skat af lejeindtægten, fordi det såkaldte bundfradrag er hævet.

Fra 2018 til 2019 blev det næsten fordoblet. Og fra 2019 til 2020 er det yderligere blevet opjusteret. Det betyder, at de første 41.800 kr. af lejeindtægterne nu er skattefri, oplyser han.

Både de lave renter og de attraktive udlejningsmuligheder er med til at støtte op om sommerhusmarkedet, vurderer Realkredit Danmark.

Udsigterne til at leje sit sommerhus ud er fortsat rigtig gode, viser de nyeste tal for fremtidige bookinger.

Der var ved udgangen af december 2019 allerede booket 274.000 husuger for 2020. Det er en fremgang på 19 % i forhold til bookingerne på samme tidspunkt året før.

Det er Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner, der har landets største fremgang målt i antal overnatninger i feriehuse. Begge nåede op på ca. 3,5 mio. overnatninger i 2019.

Det er i øvrigt femte år i træk, at sommerhusudlejningen i Danmark sætter rekord, oplyser Danmarks Statistik.

Fakta:

Top 20 kommuner – fremgang i feriehusudlejning % – fra 2018-2019    
Kommune 2018 2019 Ændring 18-19 Ændring % 18-19    
Køge            1.009            1.883                       874 86,6    
Stevns          37.259          46.104                   8.845 23,7    
Kalundborg       104.801       129.504                 24.703 23,6    
Slagelse          61.807          74.178                 12.371 20,0    
Struer          61.022          71.563                 10.541 17,3    
Esbjerg          53.364          62.092                   8.728 16,4    
Norddjurs       304.541       351.920                 47.379 15,6    
Bornholm       721.907       828.530               106.623 14,8    
Mariagerfjord       165.797       189.738                 23.941 14,4    
Vejle          89.500       102.086                 12.586 14,1    
Skive       129.055       146.933                 17.878 13,9    
Haderslev       207.165       235.043                 27.878 13,5    
Vesthimmerlands          77.543          87.184                   9.641 12,4    
Holbæk          10.988          12.283                   1.295 11,8    
Odsherred       281.829       313.925                 32.096 11,4    
Frederikshavn       368.143       408.589                 40.446 11,0    
Morsø          45.366          49.997                   4.631 10,2    
Thisted       535.250       586.413                 51.163 9,6    
Holstebro       573.031       624.949                 51.918 9,1    
Syddjurs       619.254       674.380                 55.126 8,9    
   
Top 20 kommuner – fremgang i feriehusudlejning antal – fra 2018-2019    
Kommune 2018 2019 Ændring 18-19 Ændring % 18-19    
Ringkøbing-Skjern    3.295.471    3.459.969               164.498 5,0    
Varde    3.375.748    3.521.057               145.309 4,3    
Bornholm       721.907       828.530               106.623 14,8    
Jammerbugt       821.210       891.455                 70.245 8,6    
Hjørring       811.207       880.247                 69.040 8,5    
Tønder    1.003.819    1.068.567                 64.748 6,5    
Syddjurs       619.254       674.380                 55.126 8,9    
Holstebro       573.031       624.949                 51.918 9,1    
Thisted       535.250       586.413                 51.163 9,6    
Norddjurs       304.541       351.920                 47.379 15,6    
Guldborgsund       643.576       690.767                 47.191 7,3    
Frederikshavn       368.143       408.589                 40.446 11,0    
Sønderborg       513.318       546.968                 33.650 6,6    
Odsherred       281.829       313.925                 32.096 11,4    
Haderslev       207.165       235.043                 27.878 13,5    
Langeland       315.096       341.346                 26.250 8,3    
Kalundborg       104.801       129.504                 24.703 23,6    
Mariagerfjord       165.797       189.738                 23.941 14,4    
Lemvig       650.139       671.098                 20.959 3,2    
Skive       129.055       146.933                 17.878 13,9    
   
Kilde: Danmarks Statistik/VisitDenmark – beregning: Home    
   
OBS: Overnatningstallene for 2019 er foreløbige, idet Danmarks Statistik hvert år foretager en justering af dem i april på baggrund af reviderede tal.
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen