logo-white

Drenge snydt for træningstur – nu kommer de alligevel afsted

Sagen om de 16 fodbolddrenge fra Rosenhøj Boldklubs U19-hold, der blev snydt for ca. 85.000 kr. til en træningslejr i Spanien, har vakt både forargelse og sympati på internettet. Men selv om drengene i dette tilfælde har fået hjælp af blandt andet Spies til en ny træningsrejse, er der grund til at være opmærksom på, at internettet vrimler med rejseudbydere, der ikke alle er lige seriøse. Og hvis man ikke passer på, bliver man nemt offer for lidt for smarte rejsearrangører.

Her skal fodbolddrengene fra Rosenhøj bo, når de til maj drager afsted på træningslejr i Spanien. (spies.dk)

Drengene på Rosenhøj Boldklubs U19-hold havde hver især betalt knap 5.000 kr. til træningslejren under varmere himmelstrøg — penge, som blev betroet rejsearrangøren “Fodbold og Event”. I stedet for at sørge for flybilletter og træningsophold stak ejeren af den internetbaserede rejsearrangør pengene i egen lomme og gik under jorden.

Efter at have sundet sig oven på tabet af de mange penge tyede Rosenhøj Boldklub til deres Facebook-side og bad følgerne om økonomisk støtte til en ny rejse. Det – kombineret med hjælp fra Spies — gør nu, at drengene fra den 11. til den 15. maj kan rejse til Spanien og træne på det kendte sportscenter La Manga Club.

Rosenhøj Boldklubs Facebook-side finder du HER 

– Da vi hørte om drengenes problemer, kontaktede vi Rosenhøj Boldklub og gik samtidig i gang med at finde en alternativ tur til holdet. I dag hvor man kan bestille sin ferie eller træningsrejse via et hav af mere eller mindre seriøse rejsearrangører og sites med prissammenligninger, er det vigtigere end nogensinde, at man kan stole på sin rejsearrangør. Når f.eks. fodbolddrengene bliver snydt, skader det hele rejsebranchens image og troværdighed — det hverken kan eller vil vi leve med. Man skal kunne stole på sin rejsearrangør. Derfor satte vi os for at hjælpe drengene på vej til det, som de og deres familier har sparet sammen til i længere tid, og vi er rigtig glade for, at det nu er lykkedes, siger marketingchef Eva Lundgren fra Spies.

La Manga Club (spies.dk)

På internettet vrimler det med mere eller mindre tvivlsomme rejseudbydere — danske såvel som udenlandske.

– Det er vigtigt at vælge sin rejsearrangør med omhu ved f.eks. at undersøge, hvilke oplevelser andre har med den aktuelle udbyder, og hvilken erfaring selskabet har. Det gælder også for træningsrejser. Og vigtigst af alt: udbyderen skal være medlem af Rejsegarantifonden, så pengene er sikret ved f.eks. en konkurs, når man har købt f.eks. både fly og hotel, siger Eva Lundgren.

La Manga Club er et sportsresort, der i areal er tre gange større end Monaco. Ud over fodbold byder resortet på bl.a. golf, tennis, cykling og vandsport.

– Der er tale om et af Europas flotteste træningsanlæg med otte grønne fodboldbaner, hvor masser af landshold og europæiske storklubber pudser formen af inden sæsonstart og store kampe. La Manga Club ligger en times kørsel fra lufthavnen i Alicante. Her er der garanti for, at drengene får en stor oplevelse og de bedste rammer til at komme i topform, siger John Gædicke, der er Team Manager for Sports Rejser i Group & Conference hos Spies.

På hjemmesiden rejsegarantifonden.dk kan man se hvilke selskaber, der er medlem af garantiordningen og i hvilket omfang, man er dækket.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen