logo-white

DSB flytter stort værksted fra det centrale København til Næstved

Fremtidens togdrift bliver elektrisk og for at gøre DSB klar til fremtidens togdrift og konkurrence, har DSB besluttet at flytte lokomotivværkstedet fra det centrale København til Næstved.

Flemming Jensen (©otoerres)

Det er de primære funktioner såsom vedligehold og reparation af eldrevne lokomotiver, dobbeltdækkervogne samt de nye togvogne, der skal købes, der rykker til Næstved. Her forventes det, at et nybygget lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025.

Udflytningen fra Otto Busses Vej i det centrale København kommer til at ske gradvist. Det er endnu ikke besluttet, hvor i Næstved værkstedet skal ligge, men DSB er i øjeblikket i gang med at sondere flere områder omkring den sydsjællandske by.

– Det er en vigtig beslutning for DSB. Centralværkstedet har i mere end 100 år været en del af rygraden i DSB’s togdrift. Området er en presset hovedtrafikåre ind til Københavns Hovedbanegård, så logistisk har vi måttet se på andre muligheder, så der kan blive plads til at sikre en stabil togtrafik, siger DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen.

Der kommer til at være liv i værkstederne på Otto Busses vej i København så længe, der kører dieseldrevne lokomotiver, da de fortsat vil blive vedligeholdt her. Da indførelsen af eldrevne lokomotiver sker over en årrække, kommer fraflytningen også til at ske i flere tempi.

– Fraflytningen er en del af den udviklingsproces, der skal gøre DSB klar til fremtiden. Fraflytningen er en langsigtet beslutning, der tager vores virksomhed i retning af fremtidens udfordringer og den togdrift, som vi skal levere. Fraflytningen kommer også til at bidrage til finansieringen af den udvikling, der skal gøre DSB klar til fremtidens konkurrence på togdrift, siger Flemming Jensen.

Det gamle DSB område vil over tid skulle udvikles og gøres klar til andre formål. Den proces vil DSB tage aktivt del i i samarbejde med Københavns Kommune og de øvrige grundejere i området. DSB forventer, at området fortsat vil bære præg af de toghistoriske vingesus, samtidig med at der bliver plads til en ny bydel.

DSB har analyseret flere muligheder for placering af det kommende værksted. Her har det vist sig, at Næstved har en god placering i forhold til togenes kørsel i drift, hvor der i dag og særligt i fremtiden vil være mange vendinger i byen. Der er en god kapacitet på det sydgående hovedspor og med gode muligheder i forhold til den øvrige togdrift.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»