DX 31 fra Bornholm til København kl. 06.15 måtte returnere, da der efter takeoff var røgudvikling i cockpittet og kabinen pga. formodet skade intern i den ene motor. Der var ingen indikationer på brand i flyets motor, skriver flyselskabet DAT i en pressemedelelse .
Flyet OY-LHA måtte sikkerhedslande i Bornholms Lufthavn, hvorefter flyet blev evakueret. Ombord var 14 passagerer og 4 besætningsmedlemmer. Der skete ingen personskader. Passagererne blev briefet af kaptajnen efterfølgende.
Begge piloter har god erfaring på ATR72 flyet, og de reagerede i henhold til DAT procedurer.
Myndighederne skal nu i gang med at undersøge, hvorfor flyets motor fejlede. Først derefter kan flyet benyttes igen.
Flydriften er normaliseret igen.