Ordene “Edens have” leder for mange tankerne hen på et grønt paradis med haver, frugtplantager og kilder med frisk vand… Og gennem årene er vi mange, som har spurgt os selv: Kan man mon rejse til paradis? Svaret er “ja”. I Spanien.
Europa-Kommissionen har siden 2007 udnævnt en række destinationer til at være europæiske førsteklasses destinationer (European Destinations of Excellence). Flere af disse EDEN-destinationer kan opleves i Spanien. Formålet med EDEN-projektet er at øge kendskabet til disse paradiser på jord og fremme turismen. EDEN-initiativet udmærker nye europæiske turistdestinationer, der udvikler projekter, som fremmer social, kulturel og miljømæssig bæredygtighed.
Da  EDEN-priserne blev uddelet for 7. gang, i 2015 var temaet  “lokal gastronomi”. Vinderdestination blev den baskiske region Goierri, der præsenterede projektet “Goierri Gastronomika: Territorio Idiazabal“. I projektet deltager en madklub, der består af over 100 medlemmer fra restauranter, ciderproducenter, butikker og museer inden for gastronomi. De byder på forskellige måder, hvorpå turister kan nyde den lokale gastronomi, hvor råvarerne går direkte fra jord til bord.
Læs mer om Spanien HER
Blandt de mange delikatesser, som kan nydes i Goierri, anbefales den berømte ost Idiazabal, en fåreost fra Latxa-racen (den hjemmehørende race i Baskerlandet). Den er fremstillet i hånden i henhold til en over 8.000 år gammel tradition, der næsten ikke har ændret sig. Derudover skal fremhæves regionens vine, som også er meget populære. Smag dem til prøvesmagninger og vin-og-mad-arrangementer − de vil uden tvivl give dig en endnu bedre smagsoplevelse af byen. Du kan også besøge lækre madbutikker eller endda købe råvarerne direkte hos producenten, mens du nyder den utrolige natur i Baskerlandets flotte grønne landskab.
Selvom Goierri i år fremhæves på grund af EDEN-udmærkelsen 2015, er det ikke det eneste paradis på jord i Spanien. De tre andre finalister var følgende destinationer:
1.Conil de la Frontera, Cádiz, Andalusien, med projektet “Almadraba-tunens rute”.
2. Regionen Valles Pasiegos, Kantabrien, med projektet “Valles Pasiegos. Gastronomi med historie”.
3. Ceuta, med projektet “SalZone, salazones (saltet fisk) fra Ceuta”.
Læs mer HER
De vindende destinationer bliver en del af “EDEN-netværket”, der består af over 100 steder i 26 europæiske lande. Følgende spanske destinationer har tidligere fået udmærkelsen og er allerede en del af dette netværk:
1. La Sierra de las Nieves, Málaga, vinderdestination i 2008 under temaet “Turisme og immateriel kulturarv”
2.El Delta del Ebro, Tarragona, for “Turisme og beskyttede områder” i 2009.
3. A Guarda, Pontevedra, under “Vandturisme” i 2010.
4. El Ecoparque de Transmiera, Kantabrien, for “Genopbygning af de fysiske rum” i 2011
5. Aragóns naturreservat, der fik tildelt EDEN-udmærkelsen i 2012.