logo-white

Endnu en rekordmåned i Billund

Med 216.332 passagerer satte Billund Lufthavn endnu engang en ny rekord for vinterferiemåneden. 4.785 flere passagerer gik gennem terminalen i februar, svarende til en stigning på 2,3%. – Med den største februar nogensinde og en meget travl vinterferie uge, må vi konstatere at vestdanskernes rejselyst er helt i top — vores statistikker for februar viser at passagerer, der er startet deres rejse i Billund er rejst til mere end 460 destinationer verden over, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Ved gaten i BLL (Billund Airport)

Igen er det netværksflyselskaberne, der skaber væksten da 8% flere passagerer benyttede disse selskaber. Fra Billund Lufthavn kan man flyve til 10 hubs i Europa, f.eks. Amsterdam, London Heathrow, Bruxelles samt København og herfra videre til hele verden.

– Næsten halvdelen af passagerne der rejste gennem Billund i februar benyttede ruterne til en af vores hubs, og en stor del rejste videre til en oversøisk destination. I den forgangene måned så vi bl.a. stor vækst i antallet af passagerer der rejste videre til USA, Sydafrika og Indien, fortæller Jan Hessellund.

Antallet af passagerer der fløj direkte til en feriedestination faldt i til gengæld en smule.

– I februar benyttede 1% færre passagerer ferieflyene fra Billund. Faktisk har vi set stor vækst bl.a. til Egypten samt skidestinationerne og de evigt populærere Kanariske Øer har ligeledes klaret sig godt. Desværre mangler vi dog stadig kapacitet til f.eks. Malaga som følge af Primera Airs konkurs i efteråret, siger Jan Hessellund, som fortsætter:

– Heldigvis, kan vi se frem til at Norwegian fra april åbner fire nye feriedestinationer fra Billund, inklusive fire ugentlige afgange til Costa del Sol”.

I februar benyttede cirka 30% af lufthavnens passagerer en af de mange regionale ruter der forbinder Billund direkte til bl.a. nordiske, britiske og centraleuropæiske storbyer.

– I februar har vi set en lille tilbagegang på de regionale ruter på 3%, men vi håber at dette fald kan veksles til en fremgang allerede fra 2. marts når Wizzair åbner en ny rute til Kiev med 2 ugentlige afgange, siger Jan Hessellund.

Den totale luftfragtsmængde steg med en 1% i februar, hvilket betød at 5.621 tons luftfragt blev ekspederet gennem Cargoterminalen. Importen er faldet med 22%, mens eksporten er steget med 13%.

– De store udsving i import- og eksportmængderne skyldes primært at det kinesiske nytår er faldet tidligere i år end sidste år — det har altid meget stor betydning for importen af varer til Danmark at de kinesiske fabrikker lukker ned i en 14 dages periode, slutter Jan Hessellund.

Læs flere nyheder om Billund HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen