logo-white

Et lille lands vej ud af jerntæppets skygge

Da Peter Hellesøe i 2005 første gang landede i Litauen, vidste han intet om, hvad han kunne forvente sig af det lille land, der skulle komme til at optage de næste ni år af hans liv som koordinator af mangeartede humanitære projekter. De mange indtryk fra et land i rivende udvikling fra undertrykt Sovjetstat til et moderne land i et samlet Europa har han samlet i bogen “Litauen — Jernulvenes land”
(skriveforlaget.dk)

Peter Hellesøe fra Sydals har i en årrække arbejdet som koordinator af humanitære projekter i Litauen. Han har rejst på kryds og tværs af landet mange gange og fået løftet sløret, åbnet døre og trukket gardiner fra i et land, han slet ikke kendte i forvejen. Han opdagede et stolt folk, der i middelalderen tilhørte et af Europas største lande, og nu som et af de mindste og mest ukendte kæmpede med nedslidte veje og hospitaler, kæmpede for at slippe ud af jerntæppets skygge og for at blive en moderne del af et samlet Europa.

I dag har litauerne på alle felter tilsluttet sig de vesteuropæiske mønstre, og det statskontrollerede liv er afløst af frie initiativer med en rivende udvikling — alt sammen beskrevet med personlig indlevelse i Peter Hellesøes nye bog, “Litauen — Jernulvens land,” der både er Peter Hellesøes beretning om hans personlige oplevelser i Litauen, men samtidig en fortælling om landets voldsomme fortid og en farverig fremstilling af livet i Litauen dag, hvor ikke mindst landets unge generation har taget friheden og de nye muligheder til sig.

Forord af Uffe Ellemann-Jensen

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har siden de tre baltiske staters løsrivelse fra Sovjetunionen været meget engageret i de baltiske folks overgang fra kommunisme til demokrati. Derfor er det også naturligt, at Uffe Ellemann-Jensen har skrevet forordet til Peter Hellesøes bog, hvor han blandt andet skriver:

“Litauen — Jernulvenes land er en fortælling om hjertevarme og engagement. Det er et meget personligt vidnesbyrd, men bogen har et budskab til alle, som interesserer sig for vore naboer ved Østersøen. Landets overgang til moderne land er en fantastisk succeshistorie, men der er stadig brug for en hjælpende hånd til at overvinde de mange efterslæb fra den vanskelige fortid. Derfor varmer det at læse Peter Hellesøes beretning om et mangeårigt engagement i Litauen, båret af beundring og hengivenhed for det folk, der stod så grueligt meget ondt igennem, men kom ud med begge ben på jorden.”

“Litauen — Jernulvenes land” udkommer den 12. maj på Skriveforlaget og er rigt illustreret med billeder. Peter Hellesøe giver gerne interview og kan kontaktes på telefon 51 33 10 62 eller vi e-mail til [email protected].

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart

(Illustrasjonfoto OFV/Bo A. Bergan)

Norge vs. Europa: Laveste snitthastighet mellom storbyene

(Foto: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Groups Responsible Business Report 2023

A frozen river at sunrise  in a wintry landscape  near Levi in Finnish Lapland  (Photo: Discover Airlines)

Discover Airlines winter flight schedule 2024/25: More flights to more destinations from Frankfurt and Munich

Sir Tim Clark - Emirates - Lifetime Achievemen - Aviation Business Awards- t Award -

Dubai, UAE og DXB er tilbake til normalen etter noen surrealistiske døgn