logo-white

Et paradis for nybegyndere og verdensstjerner: Val Gardena varmer op til skisæsonen 2018-19

Er man til den aktive vinterferie, så er Val Gardena i Dolomitterne i det nordlige Italien den oplagte destination. Her er man konstant omgivet af uforlignelig, snedækket natur, der blot venter på at blive taget i brug. Val Gardena giver dig her et indblik i områdets skifaciliteter.

Val Gardena / Alpe di Siusi

Val Gardena er en del af Dolomiti Superski, et verdensberømt netværk af 12 skiområder i Dolomitterne, som man kan få adgang til med blot ét enkelt skipas. Området er ideelt for skiløbere, der er på udkig efter forskelligartet skiterræn, da Val Gardena tilgodeser både børnefamilierne og World Cup-stjernerne.

Med sine grønne og blå løjper, er skiområdet Alpe di Siusi i Val Gardena et særligt populært startpunkt for begyndere og familier, hvis børn skal på ski for første gang. Fra den smukke landsby Selva Val Gardena, kan du også tage direkte til den berømte rundstrækning Sella Ronda, som giver dig en uforglemmelig tur rundt om Sella-bjerget.

Sella Ronda

Sella Ronda er en af de bedste skiruter i Dolomitterne, og den ligger kun et stenkast fra Val Gardena. Skiløbere på alle niveauer kan færdiggøre den 40 kilometer lange rute takket være kabelbanerne – forudsat at man planlægger en hel dag dedikeret til denne ekstraordinære oplevelse. Man kan opleve Sella Ronda og regionens 12 store skiområder med Dolomiti Superski-passet.

Højdepunkterne for skiferien i Val Gardena

  • Vinder af flere priser og kåret til bedste skiområde i Dolomitterne
  • Dolomiti Superski råder over mere end 1200 kilometer pister
  • Sella Ronda er den smukkeste panorama-rute i Alperne
  • 100% snegaranti takket være teknisk programmeret snowmaking
  • Områdets nye skilifte giver en behagelig og hurtig opstigning
  • Skiløjper på verdensmesterskabsniveau i Dolomitterne, der er på UNESCOs verdensarvsliste
  • Nybegynder eller professionel skiløber: Skiløb for alle niveauer
  • Mere end 60 hyggelige bjerghytter inviterer til ophold og nydelse
  • Südtirol Gardenissima: Den længste, sværeste og største slalombane i Dolomitterne

Læs mer om Val Gardena HER og om Dolomiti Superski HER

Læs også: Hjemmelavet gin i 2,5 kilometers højde hitter (marts 2018) - Efterårsoplevelser i Dolomitterne (september 2017)

Dfly.no`s Twitterkonto  og Facebooksider finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene