logo-white

Færgeoperatør og passagerer sejler med vinden

Passagererne om bord på Scandlines’ færge M/F Copenhagen har fået en ekstra oplevelse med i prisen på en overfart, siden de efter nedlukningen er begyndt at rejse igen. Færgen har fået et rotorsejl, og oplevelsen ved at sejle med en færge, der til dels drives frem af vinden, er stadig ganske usædvanlig.

MS Copenhagen - Scandlines - Rotorseil
MS Copenhagen sejler med rotorsejl (Foto: Michael Lemvig Olsen)

Sidst i maj blev rotorsejlet fra firmaet Norsepower installeret på M/F Copenhagen, der sejler mellem Gedser i Danmark og Rostock i Tyskland. Installationen skete som en del af det EU-støttede Wind Assisted Ship Propulsion (WASP) projekt, der blev lanceret i 2019 med det formål at installere fem vindfremdriftsenheder på forskellige skibe, der sejler i Nordsøen og Østersøen for at teste, validere og facilitere udbredelsen af vindfremdriftsteknologier.

Læs også: Scandlines’ hybridfærge sejler nu med Norsepower rotorsejl

Det forventes, at disse systemer kan give en brændstofbesparelse på 4-5 procent og tilsvarende i CO2 i gennemsnit og mere end 20 procent ved optimale vindbetingelser.

Der er nu gået nogle måneder med daglig sejlads på M/F Copenhagen, siden rotorsejlet blev installeret, og besætningen, kaptajnen og passagerene har fået de første indtryk af teknologien.

Et nødvendigt stålfundament (21 tons) til rotorsejlet (42 tons) blev installeret under et planlagt værftsophold i november 2019. Installationen af selve rotorsejlet, en 30 meter høj søjle, skete under et natligt stop i havnen i Rostock.

Dette er særdeles vigtigt, som seniorkaptajn Alan Bach på M/F Copenhagen forklarer:

– Vi klarede stort set det hele i løbet af nogle få timer. Det er vigtigt, da vi sejler i døgndrift 24/7, og aflyste afgange eller mistet indtægt er kritisk for færgedriften.”

En anden vigtig del af WASP-projektet er overvågning og validering af selve udstyret og resultaterne. Om det siger Scandlines COO Michael Guldmann Petersen:

– Vi forventer en reduktion på fire til fem procent i CO2-udledningen, hvilket ikke er en ubetydelig mængde, og hvis alt går godt, overvejer vi flere installationer i fremtiden. Vi er tilfredse med, at systemet er fuldt automatiseret, og vi forventer ingen tekniske udfordringer. Den sidste måneds drift har været problemfri, og det forventer vi vil forsætte i hele testperioden.”

Den tyske miljøorganisation NABU, der har et langvarigt samarbejde med Scandlines med fokus på at forbedre virksomhedens grønne fodaftryk, er meget tilfreds med tiltaget.

– Det er en god nyhed for klimaet og miljøet. NABU er glad for at se en reel ændring oven på de ambitiøse udmeldinger fra Scandlines. Scandlines er drivkraft i at dekarbonisere skibsfarten og baner vejen for grønne teknologier, siger Sönke Diesener, transportpolitisk medarbejder i NABUs hovedkontor i Berlin.

Læs også: Scandlines hybridfærge M/F Copenhagen sejler snart med vindkraftteknologi (november 2019) – Scandlines installerer Norsepowers rotorsejl på hybridfærge (august 2019)

Det, der gør denne installation særligt interessant og vigtig for regionen, er, at den er installeret på en færge, som er et af de få steder, hvor skibsfart møder eller kommer i berøring med en bredere offentlighed. Det er i dette forbindelsesled, at en ganske anden samtale finder sted: Hvad bruges den cylinder til? Hvordan virker den? Hvorfor er den der?

Norsepowers CEO Tuomas Riski siger:

– Scandlines har gode resultater med at investere i nye cleantech-løsninger for at reducere udledninger over hele flåden. Muligheden for at udnytte vinden med Norsepowers rotorsejl i kombination med et hyrodynamisk skrog og et hybridsystem, der lagrer overskydende energi i batterier om bord, gør M/F Copenhagen til en af verdens mest energieffektive færger.”

Muligheden for at præsentere en af de mest betydelige teknologiske udviklinger på vejen mod dekarbonisering inden for shipping er særdeles vigtig, særligt i lyset af IMO’s strategi om at halvere udledningen af drivhusgasser fra skibe inden 2050 sammenlignet med 2008-niveau – det er den første globale industri, der sætter sådan et mål. For en shippingvirksomhed er vindfremdriftsteknologi et meget synligt budskab om virksomhedens fokus på at dekarbonisere sine skibe.

Læs flere nyheder om Scandlines HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen