Slovenien – et af EU’s mindste medlemslande, folder sig ud med underjordiske katedraler, middelhavsmad, kulturarv og spasteder.
Slovenien er ofte blevet overset af solhungrende turister, der skulle længere sydpå i en fart, men lilleputlandet med de store geografiske forskelle har mange strenge at spille på.
Der er kort afstand mellem Adriaterhavskyst, alpetoppe, huler under jorden og varme, termiske kilder, der udnyttes til flotte sparesorts. Landet er ikke større, end at man kan nå det hele på samme tur.
Her er nogle af de oplevelser, man ikke må snyde sig selv for.
Aktiv ferie
Slovenerne er friluftsmennesker. Når de har fri bliver racercyklerne luftet, bjergene besteget og floderne udfordres med rafting. Naturen, der ligger uden for hoveddøren næsten uanset hvor man bor, har en dragende virkning på det lille alpefolk.
Det skal skam tages ganske alvorligt, når det fortælles, at alle slovenere mindst én gang i deres liv skal bestige Triglav – der med sine 2864 meter over havet er landets højeste punkt.
Triglav lægger navn til den 838 km2 store nationalpark, der bl.a. inkluderer Bohinj-dalen og Sloveniens største gletsjersø, som får tilført vand fra det næsten 80 meter høje Savica-vandfald.
Netop Triglav og vandreture i den omkringliggende nationalpark er blandt de naturlige højdepunkter, men der er også rig mulighed for adrenalinmættede ture på floden Soca.
Læs mere og se video HER og HER
Spa og wellness
Ind imellem slapper slovenerne også af. Kroppen vedligeholdes og plejes i de mange spabade og wellnesscentre, der ligger rundt om i landet. Om det er slovenernes tætte tilknytning til naturen der gør sig gældende er uvist, men selvforkælelse i spa og saunaer foregår som regel uden tøj på.
Traditionen for helseturisme er lang. Rogaska Slatina i det østlige Slovenien er en af de største og ældste kursteder, og de termiske kilder i Lasko, der også kendes for ølproduktion, var populær allerede blandt romerne.
I den østlige del af landet tæt på grænsen til Østrig og Kroatien finder man også Terme Olimia. Her kan man bl.a. indlogere sig på det smukke Hotel Sotelia, der arkitektonisk blender godt ind med det grønne, kuperede landskab.
Populære spasteder tæller også Thalassocentret i badebyen Portoroz og Terme Catez.
Grottelandet
Læs mer HER, HER, HER, HER, HER og HER
Og når man taler om jordens indre.
Der er registreret ikke mindre end 7000 grotter i Slovenien, og visse steder er koncentrationen så stor, at der er flere grotter pr. kvadratkilometer.
Grotterne er en del af de fascinerende kalkstensrige karstlandskaber, som man navnlig finder i Middelhavsområdet, men der er også huler i De Dinariske Alper, herunder de kendte Postojna grotter.
Her foregår første del af den kilometerlange tur ind mod jordens indre i et tog. De yderste grotter bærer præg af en eksplosion som jugoslaviske partisaner forårsagede på et tysk ammunitionslager under 2. verdenskrig og inde i hulen kan man se de fantastiske op- og nedadgående formationer: stalakitter og stalagmitter.
Værd er det også at besøge Skocjanske jame, som er en af verdens mest fascinerende underjordiske huler, og grotten er da også på UNESCOS liste over særlig bevaringsværdig kulturarv.
Unesco-arv
Skocjanske jame er ikke ene om at indtage en plads på verdensarvslisten. Det gør også den uberørte urskov Krokar i hjertet af grønklædte Kocevje og marsklandet rundt om hovedstaden Ljubljana, ligesom den gamle mineby Idrija har fået plads.
Førhen hentede mænd kviksølv op fra de underjordiske miner, og hjalp dermed til at gøre byen til en af de rigeste i Europa i middelalderen.
Idrija blev desuden et kulturelt centrum med forskellige skoler, herunder en knipleskole. Den dag i dag er kniplearbejde højt skattet, og kniplinger fra Idrija en populær souvenir.
Læs mer HER, HER, HER, HER, HER og HER
Vin og mad
En anden god souvenir fra Slovenien er mad og vin. Vinproduktion er i en rivende udvikling og nogle af de fremmeste producenter finder vej til de bedste restauranter i verden — også i Danmark.
Der er også specialiteter i mere fast form. Det gælder bl.a. Karst prosciuttoen, der får sin karakteristiske salte smag ved lufttørring i vinden.
Gode madminder kan man også få på slovenske restauranter. Ana Ros der huserer på restaurant Hisa Franko i den lille by Kobarid er af det anerkendte Restaurant Magazine kaldt for verdens bedste kvindelige kok.
Læs mer HER, HER, HER, HER, HER, HER og HER
Hovedstaden Ljubljana har også mange rigtig gode restauranter, hvor udgangspunktet er årstidens lokale råvarer En restaurant der ligeledes har figureret på Restaurant Magazines liste over verdens bedste er JB, der er opkaldt efter ejer og køkkenchef Janez Bratovz. Her kombioneres fransk kogekunst og internationalt udsyn med en hyldest til Sloveniens gastronomiske kulturarv.
Læs mer HER
Hvis man trænger til at komme af med nogle af kalorierne efterfølgende, kan man gøre slovenerne med selskab på vandrestierne i bjergene eller på cyklen i det bakkede landskab.
Læs mere om Slovenien HER
Læs også: Slovensk kultur og verdensarv skal vises frem i London (oktober 2018) – Oplev landet der satte grøn turisme på dagsordenen, før det blev moderne (juni 2018)
