logo-white

Fire gastronomiske events du ikke må gå glip af i 2016

Det spanske køkken er kendt vidt og bredt på verdensplan. Hver enkelt region har sine helt egne retter og specialiteter, som nydes på bestemte tidspunkter af året, og alt afhængigt af hvilket område man besøger, kunne det f.eks. være manchego-ost, paella, gazpacho eller fabada, som er på menuen.

(kilde: @devourseville/Tourspain Instagram)
(kilde: @devourseville/Tourspain Instagram)

2016 har vist sig at være et helt særligt år for spansk gastronomi. Fra højt mod nord til langt nede sydpå afholdes der forskellige kulinariske events, som du bare ikke må gå glip af, hvis du gerne vil lære de enkelte regioners gastronomiske kultur bedre at kende. Vi præsenterer her nogle af de mest fremtrædende:

  • World Tapas Day (WTD), 16. juni 2016:

Siden 2012 har Spanien afholdt den internationale tapasdag for at udbrede kendskabet til landets tapaskultur i hele verden. En kultur, som ganske enkelt er umulig at komme udenom, når det gælder den spanske gastronomi og levevis. Fra 2016 vil WTD hvert år blive fejret den tredje torsdag i juni måned. Omkring denne dato vil den spanske stats 33 turistbureauer, som er fordelt i Europa, Amerika og Asien, afholde forskellige kulinariske events i hele verden.

Det gælder også i Danmark, hvor Den Spanske Stats Turistbureau i København for andet år i træk afholder en række events. I uge 24 får danskerne mulighed for at fejre World Tapas Day i København og nyde tapas eller spanske lækkerier i vores partner-restauranter og spansk gourmetbutikker omkring byen. Mere information kommer snart!

  • Toledo, Spaniens gastronomiske hovedstad 2016:
Pintxos i Baskerlandet (billede: Donostia San Sebastián Turismo)
Pintxos i Baskerlandet (billede: Donostia San Sebastián Turismo)

Byen planlægger at afholde en række kulinariske events for at fejre sin status som Spaniens ubestridte madmekka. Du kan starte med at anskaffe dig et såkaldt Toledopass Gourmet, der giver dig rig mulighed for at opleve den berømte spanske tapaskultur fra første parket. Med denne billet får du en udvalgt tapa + drikkevare til en fast pris på et udvalg af byens spisesteder. Få mere information om de deltagende restauranter, de vigtigste traditionelle retter, og hvordan du får mest muligt ud af dit besøg i Spaniens gastronomiske hovedstad, på dette link.

  • Mérida, iberisk-amerikansk hovedstad for gastronomisk kultur 2016:

Mérida, hovedstad i regionen Extremadura, er i forvejen et kendt turistrejsemål på grund af byens vigtige arkæologiske kulturarv og monumenter. I 2016 kan Mérida desuden bryste sig af titlen som iberisk-amerikansk hovedstad for gastronomisk kultur. For at markere dette afholder byen en række kulinariske events i løbet af hele året, bl.a. mulighed for at begive sig ud på en rute med gourmettapas.

  • Málaga Gastronomy Festival (MGF16), 29. april til 5. maj 2016:

I forbindelse med denne festival giver byen alle gæster mulighed for at nyde en bugnende aktivitetsmenu, som bl.a. byder på film, udstillinger, debatter, smagsprøver, live madlavning m.m.

Kom og få din bid af alt det, Málaga har på menuen. Har du nogensinde smagt en Tapa de Museo eller et brød på 200 kg? Det kan du på MGF16.

Minigalleri (klik for større billed)

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen