logo-white

Flere danskere vil stå på ski med Valle i januar

Januar 2016 bliver tredje gang, Valles vinteruger afholdes, og danskerne har været vilde efter at booke, hvilket munder ud i 30 procent flere deltagende danskere sammenlignet med sidste år.

Det er to vintre siden, at snemanden Valle gjorde sit indtog i fjeldverdenen på Skistars destinationer, og hans store popularitet er nu for alvor stadsfæstet.

— Vi har lagt enormt meget arbejde i vores koncept for børn, hvor snemanden Valle står i centrum. Derfor er det dejligt at følge hans store popularitet. Det vidner om, at Valles møde med vores gæster er unikt, og at det tager børnenes skioplevelse til et helt nyt niveau, siger Linda Morell PR chef SkiStar AB.

SkiStar har igennem flere år tilbudt gratis skileje og skiskole for børn** i januar. Allerede forrige vinter mærkede SkiStar en øget interesse for januar-perioden, men det er først nu, når Valle for tredje år i træk er vært for vinterugerne, at en markant stigning er forekommet.

Børnekonceptet Valle lanceredes i december 2013 og henvender sig først og fremmest til yngre børn og deres familier. I centrum af det hele står maskotten Valle, en magisk snemand med stor forkærlighed for sne. Hans største interesse er naturligvis skiløb, men derudover elsker Valle musik og danser mere end gerne. Han har selvfølgelig sin egen app og en playliste med egne sange på Spotify og WIMP. Valles yndlingssange er blevet streamet mere end 260 000 gange siden lanceringen i efteråret 2014.

Hver eneste uge fra jul til påske har Valle desuden et omfattende program på alle SkiStars destinationer, som omfatter skiløb sammen med børnene, teaterforestillinger, afterski og meget mere.

— Børnekonceptet er for alle vores gæster, uanset nationalitet. Det faktum, at vi har et stigende antal danske deltagere i Valles vinteruger, viser tydeligt, at Valle har charmeret vores danske gæster, afslutter Linda.

*SkiStar AB bookningsstatistik Danmark deltagere Valles vinteruger v.2 tom 6 (2016) t.o.m dags dato i sammenligning med samme periode sidste år.

** t.o.m 7 år i Sverige og t.o.m 6 år i Norge.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen