logo-white

Flere jyder flyver fra Hamborg

250.000 danskere lettede sidste år fra Hamborg lufthavn. Det er både udsigten til lavere priser og flere flyruter, der lokker, lyder forklaringen fra FDM travel.
Easyjet er et af selskaberne der flyver fra Hamborgs lufthavn (hamburg-airport.de)
Easyjet er et af selskaberne der flyver fra Hamborgs lufthavn (hamburg-airport.de)

Lavere priser og et stort udbud af både afgange og flyruter får i stigende grad danskerne til at checke feriekufferten ind i en udenlandsk lufthavn. Især Hamborg lufthavn er populær. Alene sidste år valgte 250.000 danskere at lette fra den nordtyske lufthavn, hvilket er en stigning på 13,5 procent i forhold til 2013, viser tal fra Hamburg Airport.

At stadig flere danskere gerne krydser grænsen for at begynde ferien, genkender man også hos FDM travel. Ifølge en undersøgelse, FDM travel har foretaget, svarer hver anden, at de vil rejse fra en udenlandsk lufthavn, hvis der er penge at spare, mens bedre og flere flyafgange kan lokke hver fjerde til at rejse ud fra en lufthavn i udlandet.

– Mange sammensætter og booker i dag selv deres ferie i stedet for at købe en færdigpakket rejse. Det giver samtidig friheden til selv at vælge de flybilletter, der passer én bedst.
Her har Hamburg Airport ikke bare et stort udbud af destinationer og flyafgange, men også lave priser, hvilket samlet gør den attraktiv for mange. Derfor overrasker det os heller ikke, at så mange danskere rejser ud derfra,” siger adm. direktør i FDM travel Jan Lockhart.

Over 14 millioner passagerer fløj via Hamborg lufthavn i 2014 (hamburg-airport.de)
Over 14 millioner passagerer fløj via Hamborg lufthavn i 2014 (hamburg-airport.de)

Ikke overraskende er det især danskere bosiddende i region Syddanmark, der er fristet af at lette fra Hamborg. Mere end 62 procent af de adspurgte i regionen svarer, at de er villige til at flyve fra en udenlandsk lufthavn, hvis de til gengæld kan spare på noget på billetten. I region Midtjylland er det godt 55 procent. Mindst villige til at rejse fra en udenlandsk lufthavn er nordjyderne, hvor det kun er knapt fire ud af ti, der vil gøre turen.

– Det er ikke overraskende, at det især er folk bosiddende i det sydlige Jylland, der ser mod Hamborg, når ferien planlægges. Afstanden er overkommelig, og med over 12.000 parkeringspladser og priser for langtidsparkering, som er væsentligt lavere end i Danmark, gør Hamborg lufthavn det nemt og bekvemt at tage bilen. Kommer man med tog, nås lufthavnen på 25 minutter fra Hamborg hovedbanegård,” siger Jan Lockhart.

Hamborg lufthavns hjemmesider finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen

(Bildekilde: Amadeus)

Bærekraftig drivstoff – hvilken rolle spiller det for avkarboniseringen av luftfarten?

Seks  av ti båtskader i fjor var havarier. Nå starter en ny båtsesong (Fotokilde: Frende forsikring)

Påsken er sesongstart på sjøen: Båtskader for 660 millioner i fjor

(Photo by Mark König on Unsplash)

Hvor drar nordmenn på gamblingferie?