logo-white

Første spadestik til det nye p-hus i Billund Lufthavn er lige om hjørnet

Når det nye år lander, tager Billund Lufthavn første spadestik til det nye p-hus, der skal fordoble antallet af p-pladser under tag. Kapacitetsudvidelse og terminalnær parkering er to centrale nøgleord og vil betyde et løft af parkeringsservicen til de over 750.000 parkerende gæster om året.

Billund lufthavn - Parkeringshus - byggestart 2020
Byggingen af det nye p-hus i Billund Lufthavn begynder i januar 2020 (billede/illustration: bll.dk)

Allerede fra starten af januar kører de første gravemaskiner i stilling til at grave ud til fundamentet i det nye p-hus, der forventes at stå klar sidst i 2020. P-huset kommer til at have fem etager med mulighed for senere at udvide med en sjette etage, hvor der også er et tag på øverste niveau.

Lufthavnens administrerende direktør Jan Hessellund ser frem til at kunne udvide parkeringskapaciteten for de rejsende, da der stor efterspørgsel på at kunne parkere i læ.

– Det er meget populært at kunne holde i nærheden af terminalen, og vores nuværende parkeringshus er altid fuldt booket. Derudover er der mange gæster, der sætter pris på, at deres bil ikke skal holde udenfor i blæst, regn, frost og sne, fortæller Jan Hessellund og fortsætter:

– Bilen er fortsat det mest foretrukne transportmiddel til og fra lufthavnen, og da vi stadig vækster rigtig godt, er det også forventet, at der kommer flere rejsende til lufthavnen med bil. Så vi skal selvfølgelig opretholde den gode service for de mange rejsende i gennem Billund Lufthavn – også ved at udvide kapaciteten med terminalnære parkeringspladser”.

Udviklingen stopper ikke ved p-huset

Der ligger flere tanker om yderligere udvikling af parkeringsområdet, når p-huset står færdigt. Der er potentielt tale om at udvide vejene rundt om parkeringspladserne, så der ikke længere bliver flaskehalse på nogle af de steder, der ses i dag. Der skal kort fortalt arbejdes på et bedre flow.

– Der er mange udviklingspunkter på parkerings- og vejområdet. Vi vil bl.a. gerne gå fra at have en ensrettet vej rundt om parkeringspladserne til at have en tosporet vej. På den måde bliver alt trafikken ikke nødvendigvis trukket ind omkring terminalen, hvor der især om sommeren er en flaskehals, afslutter Jan Hessellund.

Læs flere nyheder om Billund HER

Fakta:

Ændringer på p-pladsen i byggeperioden

Skal du rejse ud af Billund Lufthavn og benytte dig af parkeringspladsen, vil der i løbet af byggeperioden ske nogle ændringer på parkeringspladsen.

P4 bliver lukket og bliver brugt som byggeplads under byggeperioden. Biludlejning og returnering bliver derfor flyttet fra P4 til P5, hvilket betyder, at P5 lukkes for gæsteparkering.

Øvrige parkeringsområder vil være i fuld drift i hele byggeperioden.

Det er altid en god idé at booke parkering hjemmefra.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker

Illustrasjonsbilde: Avinors elfly over Trondheim lufthavn, Værnes (Foto: Øystein Løwer / Avinor)

Norge skal etableres som internasjonal testarena for null- og lavutslippsluftfart