logo-white

“Fortider tur/retur” den første dansksprogede bog om reenactment

Når voksne mennesker i deres fritid iklæder sig uniformer fra 2. verdenskrig eller middelalderlige brynjer, lever som jernalderfamilie i Sagnlandet Lejre eller går på pilgrimsvandring i Frans af Afssisis fodspor, er de en slags tidsturister. De levendegør fortider, men altid i dialog med nutiden. De reenacter. Fortider tur/retur er den første dansksprogede bog om reenactment.

Fortider tur/retur undersøger reenactment ud fra reenacternes perspektiv. Hvorfor og på hvilke måder finder de det attraktivt at levendegøre forskellige fortier? Handler det om fascination af fortid i sig selv, om læring, leg, socialt samvær, underholdning eller en søgen efter tabte værdier? Er der fortider, som er for ømtålelige at levendegøre?

Bogen viser, at ingen af reenacterne gør sig forhåbninger eller illusioner om at imitere fortiderne 1:1. Men de er på forskellig vis dybt optagede af autenticitet. De bruger kroppen til at komme så tæt på en fortidig virkelighed, som muligt. Reeanctment handler altså ikke kun om at imitere og iscenesætte en allerede kendt fortid. Det handler også om at lære noget.

Middelalder- og 2.verdenskrigsreenacterne er engageret i at indsamle originale genstande eller bruger kilder, deres kroppe og sunde fornuft til at fabrikere troværdige kopier og scenarier. For dem er autenticitet mest knyttet til at lære noget om fortiden.

For jernalderfamilierne og pilgrimsvandrene er autenticitet i høj grad knyttet til at lære noget af fortiden. At imitere fortid giver adgang til autentiske erfaringer og bidrager til moralske og eksistentielle tanker om, hvad der er det gode liv.

Hvad reenacterne oplever som brugbart i en nutidig sammenhæng farver altså, hvad de oplever og definerer som autentisk.

"Fortider tur/retur" den første dansksprogede bog om reenactment
Reenactere fra gruppen Tommies inspicerer lidt af deres udstyr (Foto: Anne Brædder).

Fortider tur/retur
– Reenactment og historiebrug

  • Tove Kruse og Anette Warring (red.)
  • 140 kr. (vejl.) / 140 sider
  • Ebog: 116 kr. (vejl.)
  • Samfundslitteratur

Udkom den 10. december 2015

Bogens hjemmeside finder du HER 

Sæsonåbning på Ulvsborg Historisk Værksted 2014. Stedet drives og befolkes af middelaldergruppen Ulvsborgens Venner (Foto: Carsten Tage Nielsen)

 

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen