Fortider tur/retur undersøger reenactment ud fra reenacternes perspektiv. Hvorfor og på hvilke måder finder de det attraktivt at levendegøre forskellige fortier? Handler det om fascination af fortid i sig selv, om læring, leg, socialt samvær, underholdning eller en søgen efter tabte værdier? Er der fortider, som er for ømtålelige at levendegøre?
Bogen viser, at ingen af reenacterne gør sig forhåbninger eller illusioner om at imitere fortiderne 1:1. Men de er på forskellig vis dybt optagede af autenticitet. De bruger kroppen til at komme så tæt på en fortidig virkelighed, som muligt. Reeanctment handler altså ikke kun om at imitere og iscenesætte en allerede kendt fortid. Det handler også om at lære noget.
Middelalder- og 2.verdenskrigsreenacterne er engageret i at indsamle originale genstande eller bruger kilder, deres kroppe og sunde fornuft til at fabrikere troværdige kopier og scenarier. For dem er autenticitet mest knyttet til at lære noget om fortiden.
For jernalderfamilierne og pilgrimsvandrene er autenticitet i høj grad knyttet til at lære noget af fortiden. At imitere fortid giver adgang til autentiske erfaringer og bidrager til moralske og eksistentielle tanker om, hvad der er det gode liv.
Hvad reenacterne oplever som brugbart i en nutidig sammenhæng farver altså, hvad de oplever og definerer som autentisk.
Fortider tur/retur
– Reenactment og historiebrug
- Tove Kruse og Anette Warring (red.)
- 140 kr. (vejl.) / 140 sider
- Ebog: 116 kr. (vejl.)
- Samfundslitteratur
Udkom den 10. december 2015
Bogens hjemmeside finder du HERÂ
