Scandics koncernchef, Frank Fiskers, er nomineret til hotelbranchens “Oscars” — The Hotelier of the World Awards. Frank Fiskers er blevet anerkendt for sit lederskab og indsatser med at udvikle Scandic-koncernen til Nordens største og førende hotelkæde.
I næsten 40 år er Awarden “The Hotelier of the World” blevet præsenteret for at gøre opmærksom på den enkeltes præstationer i hotelbranchen. Awarden gives til enkeltpersoner der på forskellige måder har defineret nye standarder, udvist hotel management i særklasse, kreativt lederskab, skabt positive resultater eller på anden vis er en rollemodel i den globale hotelbranche.
Frank Fiskers er nomineret ud fra det faktum, at under hans ledelse har Scandic taget vigtige strategiske skridt, en næsten fordobling i størrelse, og til at blive den absolutte førende hotelkæde i Norden med tæt på 230 hoteller i drift og under udvikling og med en markedsandel på næsten 30 procent. Frank Fiskers blev også anerkendt for børsnoteringen af Scandic samt sit arbejde inden for CSR og mangfoldighed.
Award ceremonien finder sted i New York i november 2016.
Awarden er arrangeret af HOTELS magazine, verdens største hotelmagasin.
Læs merom indstilling og stemmeafgivelse HER