logo-white

Havfrueprisen 2016 gik til Torben “Træsko” fra Bakken

Torben “Træsko” Pedersen fra Bakken blev overrakt Havfrueprisen 2016 for “Korsbæk på Bakken”. Prisen blev overrakt i forbindelse med åbningen af Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning.

Torben “Træsko” Pedersen er med åbningen af “Korsbæk på Bakken” blevet frontløber for den måde, man i Danmark kan udvikle attraktioner og koncepter på.
Sådan lød det i Danske Rejsejournalisters motivering under åbningen af Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning, hvor den fornemme pris blev uddelt for 14. gang.

Prisen går til en person eller et firma, der i det forgangne år har gjort en helt speciel og prisværdig indsats for danskerne på deres ferie i Danmark.

– I disse foranderlige tider kommer der konstant nye politiske buzz words til. Et af dem, vi har hørt meget i den seneste tid, er “sammenhængskraft”. Altså det, at vi som danskere har nogle fælles værdier og en kultur, der binder os sammen og er med til at definere os som, ja, et folk, siger formand for Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen.

I de senere år har danske TV-serier som “Forbrydelsen”, “Borgen” og “Broen” skabt millioner af “scandi-fans” verden over. Men hvis man for alvor vil forstå Danmark og danskerne, må man se en TV-serie, der blev vist første gang i 1978, siden er blevet genudsendt mange gange og nu findes i de danske hjem i flere end tre millioner DVD-versioner – det vil sige én for hver to indbyggere. Faktisk er den så essentiel for vores selvforståelse, at det danske kongehus har brugt den som “undervisningsmateriale” for både Kronprinsesse Mary, der kom hertil fra Australien, og Prinsesse Marie, der er fransk.

I Lise Nørgaard og Erik Ballings TV-serie “Matador” følger vi i en meget dansk blanding af alvor og humor livet i en provinsby, Korsbæk, fra 1929-1947 set fra både den arbejdende klasses, middelklassens og overklassens synspunkter. Alle personer er uden berøringsangst skildret som mennesker på godt og ondt, og vi har taget dem til os i en grad, som var de vores egne familiemedlemmer: Mads Skjern, Tante Møghe, Maude, Agnes, Grisehandler Larsen, kommunisten Røde, Daniel og Regitze.

– Og nu har vores prismodtager vakt dem alle til live i kulissebyen “Korsbæk på Bakken” – 2.500 m2 oplevelsesmiljøer fra “Matador” med butikker, private hjem og restauranter, hvor skuespillere optræder som seriens elskede figurer. Mange var kritiske, da projektet blev præsenteret, for kunne man andet end skuffe, når man rørte ved et klenodie som “Matador”. Ja, det kunne man! “Korsbæk på Bakken” er blevet en kæmpesucces, fortsætter Anne-Vibeke Isaksen.

Med 70.000 reservationer allerede før åbningen i foråret 2015, og 20 procent flere gæster – hele 2,7 mio. – besøgte Bakken i 2015 i forhold til året før takket være Korsbæk. Det er netop for dette nytænkende element og for at genoplive alt det, vi elsker ved TV-serien “Matador” – eller som en moderne politiker ville sige det: For at forstærke “sammenhængskraften” i Danmark – at Havfrueprisen 2016 går til Torben “Træsko” Pedersen.

Tidligere modtagere:

Prismodtageren kommer i selskab med bl.a. skuespiller Jan Gintberg, Dansk Camping Unions Bjarne Jensen samt Georg Sørensen, administrerende direktør, MCH A/S.

Læs også: Havfrueprisen 2015 gik til FÆRGEN (2015)

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk

Havila Polaris (Foto: Martin Giskegjerde/Oclin - Havila Kystruten)

Erna Solberg blir gudmor når Havila Pollux døpes i Bergen