logo-white

Hjemmelavet gin i 2,5 kilometers højde hitter

I Norden er vi ellevilde med gin, og på feriedestinationen Val Gardena i Italien er man ikke bange for at tage kærligheden til gin til nye højder. For de passionerede gin-elskere er det ikke nok at drikke gin fra det nærmeste supermarked. Det kan den lokale restaurant-ejer Markus Prinoth, der producerer sin egen gin langt oppe på bjerget Seceda i det nordlige Italien, i høj grad mærke.

Hjemmelaget gin -  Restaurant Sofie - Val Gardena - Markus Prinoth - restauranteier
Restaurant Sofie`s ejer Markus Prinoth (billedekilde: valgardena.it/atlanticlink.net)

På feriedestinationen Val Gardena i det nordlige Italien, som i 2009 blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, oplever en lokal beboer stor succes med sin hjemmelavede gin. Siden 2003 har Markus Prinoth været ejer af restauranten Sofie, der er placeret langt oppe på bjerget Seceda i Dolomitterne.

Markus’ passion for bjergene, madlavning og vin har vist sig at have en stor betydning for Val Gardena, da hans restaurant i dag er et af de mest populære spots i området. Hans gin serveres med tørrede enebær og smager ekstra godt efter et par timer på Val Gardenas 500 kilometers skipister om vinteren eller efter en cykeltur på de populære e-bikes om sommeren.

– Vi forsøger at bruge vores råvarer forsigtigt og forsøger at ændre dem så lidt som muligt for at opretholde deres egen, autentiske smag. Grundet den stigende efterspørgsel valgte vi at udvide hytten i 2017 for at have mere plads til vores gæster og det voksende udvalg af vine. Jeg fik muligheden for at realisere min drøm om en vinkælder, hvor jeg nu regelmæssigt tilbyder vinsmagninger. I øjeblikket har kælderen mere end 500 forskellige vine, herunder Brunello-vine og champagner, siger Markus Prinoth, og tilføjer, at 2011 var året han fik idéen til at brænde gin, selvom han ikke havde erfaring på området.

Hjemmelaget gin -  Restaurant Sofie - Val Gardena - Markus Prinoth - restauranteier
Restaurant Sofie`s ejer Markus Prinoth (billedekilde: valgardena.it/atlanticlink.net)

– Jeg havde ikke nogen ide om, hvordan man brænder gin, så jeg tog fat i min ven, Alberto Franchi, der siden 2000 har kørt det meget succesfulde destilleri her i Dolomitterne kaldet Villa Laviosa, siger han.

Det resulterede i, at han i 2015 kunne præsentere ’Gin 8025’ på markedet, som siden har konkurreret med de store internationale gins. Gin 8025 består udelukkende af urter, der vokser i over to kilometers højde i Alperne.

Fakta

  • Gin’en hedder 8025, fordi den bliver lavet i 8025 fods højde — ca. 2,5 kilometer
  • Et glas gin og tonic inkl. kanapéer koster 11 euro — ca. 82 kroner
  • Man kan købe en flaske med hjem for 39 euro — ca. 290 kr
  • I 2003 overtog Markus og hans kone restauranten fra sine forældre, og navnet på restauranten stammer fra hans mor, der hedder Sofie
  • Restauranten blev bygget som en hytte for 50 år siden af Markus’ forældre, som brugte hytten med familien i sommermånederne, men med tiden begyndte at forvalte og bestyre hytten som en restaurant
  • Besøg restaurant Sofies hjemmeside og læs mere HER
  • Besøg Val Gardenas hjemmeside HER
  • Om vinteren er Val Gardena primært kendt som en ski destination, der blandt andet inkluderer den ikoniske Sellaronda-rute, som udgør 40 ud af de i alt 500 kilometer pister.
  • Om sommeren er Val Gardena primært kendt som en oplagt destination for den aktive og familievenlige ferie. Her er der mulighed for at tage en tur på en e-bike, (bjerg)klatring, ridning, løb, vandring og meget mere.

Læs mere om Dolomitterne på UNESCO`s verdensarvliste HER – Læs også: Efterårsoplevelser i Dolomitterne – Læs flere nyheder om Italien HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy