logo-white

I Aostadalen løber man ikke tør for kilometer at boltre sig på

Med 800 km løjper og 23 skiressorts er der uanede muligheder for alpine entusiaster, men her er også fantastisk terræn for velyndere af langrend og andre vintersportsdiscipliner. Gider man slet ikke det der med aktiv ferie, kan man også bare nyde det smukke landskab og de flotte gamle byer.

Børn i sneen på Mont Blanc (billedkilde: lovevda.it)

Vinteren står for døren og skisportssæsonen så småt ved at gå i gang. I Aostadalen, mellem de store bjerge Mont Blanc, Matterhorn, Monte Rosa og nationalparken Gran Paradiso er skiløb altid noget helt særligt.

For alpine skiløbere er der ikke mindre end 23 skisportssteder, 800 km løjper og 10 fremragende snowboard pister, hvor man kan prøve sine freestyle talenter af. Her er også talrige muligheder for off piste, og for de mest inkarnerede og rutinerede skisportsentusiaster, er der i Aostadalen — og som det eneste sted i Italien – mulighed for at prøve kræfter med heliskiing.

Med helikopter kommer man op til de ellers uberørte bjergsider, hvor menuen står på puddersne, sjælden skønhed, adrenalinsus og mindeværdige øjeblikke.

Heliski i La Thuile (billedkilde: lovevda.it)

I et mere adstadigt tempo kan man nyde naturen på langrend. Området har flere hundrede kilometers langrendsspor af varierende sværhedsgrad.

Familiefavoritterne

En af Aostadalens store skiferie favoritter er Courmayeur, der ligger smukt for foden af Mont Blanc, ligesom Breuil-Cervinia mellem Italien og Schweiz, La Thuile mellem Italien og Frankrig samt Monterosa Ski, der strækker sig gennem tre italienske dale for foden af Monte Rosa er populære mål.

Det samme gælder Pila der har varierede og velpræparerede løjper og lægivende skove.

Også byer som Torgnon, Champorcher, Crévacol og andre mindre skisportssteder er ideelle skisportssteder hvad enten man rejser med venner eller familie.

Solnedgang over Mont Blanc (billedkilde: lovevda.it)

Rejser man med mindre børn er skisportssteder som Chamois, Cogne og Rhêmes-Notre-Dame ideelle. Her, omgivet af bjergtinderne, er der rig lejlighed til at bo på bæredygtige ressorts, som er egnede til de yngste familiemedlemmer.

Små landsbyer som Antagnod, Brusson og Gressoney-Saint-Jean har typisk bjergarkitektur, og med underholdning og faciliteter der tilgodeser både store og små, er rammerne på plads til en god familieferie.

Det samme gælder i Col de Joux, La Magdeleine, Ollomont og Valgrisenche, små skisportssteder der egner sig perfekt til en ferie med meget små børn.

Flere af disse steder tilbyder også snow-fun-parks, hvor selv de mindste alpinister kan få en blød start og en god oplevelse med livet som skiløber.

Læs mer HER

På snowboard i la Thuile (billedkilde: lovevda.it)

Hvid wellnessferie

Vinterferie i bjergene handler ikke nødvendigvis kun om at forcere løjperne. Det handler også om at lade batterierne op og slappe af i smukke omgivelser, om at have tid med hinanden og spise godt. Alle disse forudsætninger er til stede i Aostadalen, hvor fransk og italiensk kultur mødes.

Vil man have ekstra selvforkælelse, kan man benytte sig af områdets mange spa- og wellness faciliteter.

Flere spa- og kurbade tilbyder afslapning i smukke miljøer med boblebade, sensoriske brusere, finske badstuer, tyrkiske hamam og meget andet.

Der er også rig lejlighed til at få massage og skønhedsbehandlinger på steder som Pré-Saint-Didier Spa, Saint-Vincent Spa, Valle d’Aosta Wellness og Monterosa Terme.

Saint Vincent Termal Spa (billedkilde: lovevda.it)

Mod tinderne til vinter

Denne vinter er Aostadalen vært for Snowboard Cross World Cup i Breuil-Cervinia på den italienske side af Matterhorn. Her vil man kunne opleve nogle af de allerbedste atleter inden for disciplinen dyste om medaljer. Der er indledende løb den 20. december og finaler dagen efter.

Også på andre måder er der mulighed for at nå tinderne fra Aostadalen. Europas højeste bjerge er inden for række vidde med svævebaner. Det er en stor oplevelse hele året rundt.

Læs også: Gastronomien fejres i Aosta-dalen

Læs mere om Aostadalen HER — Flere nyheder om Italien finder du HER 

Cogne i vinterdrakt (billedkilde: lovevda.it)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Illustrasjon: Metropolis)

Lover sommerens fineste hotellnyhet

(Foto: Aarhus Airport)

SAS åbner en ny rute til danskernes skiparadis fra Aarhus

(Photo: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Group leads growth in Q1 2024 with focus on APAC and new markets

Oslo lufthavns lounge på utland har gjennomgått omfattende oppussing (Foto:  Avinor)

Oslo lufthavns lounge på utland pusset opp

Hannover: Slott Herrenhausen med Herrenhausen hager, "Großer Garten" med fotene (Foto: ©HMTG / Hars Gerhardts)

Hannover – en by av superlativer