logo-white

Københavns Lufthavn sætter fokus på usynlige handicap

Personer med usynlige handicap der besøger Københavns Lufthavn, kan nu tage en solsikkesnor om halsen, så medarbejderne i lufthavnen kan se, at de har brug for ekstra fokus. 

CPH - Københavns lufthavn - Kastrup - Solsikkekort med snor - Illustrasjon
Solsikkekortet med snor (illustration: cph.dk)

Det kan være en stressende oplevelse at skulle igennem for eksempel check-in, sikkerhedstjek og ombordstigningen på flyet. For personer med usynlige handicap, som f.eks. autisme, Alzheimers, hjerneskade, ADHD, eller ordblindhed kan turen gennem en lufthavn give ekstra hjertebanken.

Nu kan personer med usynlige handicap tage en grøn nøglesnor med solsikker på om halsen, så medarbejderne i Københavns Lufthavn kan se, at de kan have brug for ekstra tid eller tålmodighed. Gennem undervisningsvideoer bliver medarbejderne introduceret til forskellige diagnoser og handicap, så de er bedre rustet til at håndtere den mangfoldighed, lufthavnens besøgende repræsenterer.

– Solsikkesnoren sikrer, at personer med usynlige handicap og diagnoser ikke behøver forklare sig eller retfærdiggøre sine behov i situationer hvor angst, stress, forvirring eller behov for hjælp presser sig på. Vores medarbejdere på tværs af de mange virksomheder i lufthavnen har via træningsvideoer fået en basisviden om, hvad de skal, og ikke skal gøre, når de møder en, der har et usynligt handicap, fortæller service excellence director i Københavns Lufthavn, Stine Marsal.

Udover at man i sikkerhedskontrollen kan komme i et særligt spor, hvis man med snoren på henvender sig til medarbejderen ved indgangen, pointerer Stine Marsal, at solsikkesnoren ikke giver særlige fordele, andet end at den er et signal til medarbejdere på tværs af lufthavnen om, at her er en person, der måske har brug for ekstra hensyn, tid, tålmodighed eller hjælp.

Det er frivilligt, om man vil bære solsikkesnoren, som er gratis og kan afhentes i informationen og ved de fleste check-in skranker i lufthavnen.

Opfordrer flere til at indføre solsikkesnoren

Solsikkesnoren er ny i Danmark, men bliver allerede brugt flere steder i verden. Specielt i England, hvor ideen stammer fra, har man stor succes med at bruge den i både lufthavne, supermarkeder og lignende steder.

Hos Danske Handicaporganisationer er man begejstret for solsikkesnoren og håber, at flere steder vil tage den til sig.

– Den kan give ro i maven hos rejsende med usynlige handicap og hjælpe dem godt igennem en ofte hektisk lufthavn. Jeg håber, at initiativet bliver udbredt flere steder herhjemme som eksempelvis forlystelsesparker, stormagasiner eller den øvrige kollektive transport, fortæller formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

Dette ønske deler han med Københavns Lufthavn, der håber, at andre virksomheder ser solsikkesnoren som en mulighed for at hjælpe en stor kundegruppe på en konkret og håndgribelig måde.

Københavns Lufthavn har fået virkelig positiv feedback fra nogle af de passagerer, der har prøvet turen gennem lufthavnen med solsikkesnoren.

Det er lufthavnen naturligvis virkelig glade over, blandt andet fordi det har krævet en del at få uddannet de omkring 25.000 mennesker fordelt på omkring 1.250 virksomheder, der har deres daglige gang i lufthavnen. Men det er ikke den eneste fordel for virksomheden:

– Vi har også oplevet, at det har haft en utrolig positiv effekt internt mellem os kolleger. Personer med usynlige handicap og diagnoser er jo ikke kun vores kunder. Det er også os. Det er vores familier og vores nærmeste. Initiativet med solsikkesnoren har åbnet op for en snak mellem kolleger omkring de udfordringer, vi selv har med børn, der har diagnoser, egne udfordringer, forældre med demenssygdomme osv. Så initiativet har på den måde gjort os mere åbne også overfor hinanden. Det har været det hele værd, og vi håber, vi kan være med til at inspirere andre til at indføre nøglesnoren, så vi kan hjælpe usynligt handicappede med at blive set og forstået, fortæller Stine Marsal.

Læs flere nyheder om Københavns Lufthavn HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Norwegian Air Shuttle)

Selvbetjeningskioskene på flyplassene oppgraderes

(Fotokilder: fundaciomallorcaturisme.net/related.dk)

Kulturelle begivenheter på Mallorca

(Foto: Nordic Hotels & Resorts)

Wood Hotel Bodø åpner restaurant ATTME

Kollektivt påskebad i Varberg (Foto: Natalie Greppi)

Påske i Sverige: 10 tips til påskeferie på andre siden av grensa

Seokchon Lake Park med  Lotte World's Magic Island som ligger i hovedstaden Seouls Songpa District  (Foto: Korea Tourism Organization)

Koreas turistorganisation samarbetar med AVIAREPS i Italien och Sverige